Enhver golfspiller, der har prøvet lykken med lystfiskeri, kender sikkert til dette, at stå i en grejudstyrsforretning og stirre øjnene ud af hovedet efter alverdens stænger, hjul og ikke mindst blink og pirke i hele form- og farveskalaen, og drømme sig til at få rekordfisken på krogen, næsten koste, hvad det vil.
Så jo, i fantasien er man næsten allerede afsted med det nyeste udstyr ud på de vilde vover, hvor eventyret findes; og hvem har som golfspiller måske ikke oplevet nøjagtigt det samme, når man står i golfshoppen, og nærmest lader sig “overfalde” eller friste af alskens blinkende drivere, køller og jern spritnyt fra fabrikken med den allersidste teknologi lige til at lægge i hænderne og gøre attentat på handicappet. Altså hvis både troen og pengepungen er med.
Drømme koster jo, hvad enten vi rejser verden rundt, eller bruger pengene på golfudstyr. Der kan vel godt ligge en god uges ferie for to til syden gemt i prisen for et golfudstyr af de bedre, skulle jeg da mene.
Men en ting er jo som bekendt udstyr – fisker man f.eks. det “forkerte” sted, kan udstyret være nok så godt – og har man ikke golfsvinget på plads hjælper nok så meget af alt det sidste nye på stammen – eller den såkaldte fitting, der er helt vildt opreklameret, og aldeles nytteløs for de fleste. Det svarer jo til, at købe møblerne først, og siden bygge huset.
Men guderne må vide, om golfindustrien virkelig kan blive ved med at finde på nyt. Uagtet vi vist stadig hopper på – (krogen)..
For selvfølgelig kan man både fange fisk og spille golf med såkaldt “gammelt” udstyr, men det kræver, at man har gjort sit hjemmearbejde godt nok – og ikke sprunget over, hvor gærdet er lavest.
Tusinde bolde på en drivingrange kan være ligeså nyttesløse som ditto antal hovedløse kast med en fiskestang på steder ved stranden, hvor der kun kommer badegæster.
Men både golf og lystfiskeri er fulde af hemmeligheder, og det siges om Ben Hogan, at han aldrig røbede sine. Han var vist også en mand af få ord.
Det samme kan ikke siges om golfindustrien – skønt de har sagt det samme de sidste 30 år. Men golf er jo og bliver også en “købmandsforretning” – med kunder i butikken.
Så løber man en gang imellem lidt træt i golfspillets mange udfordringer kunne det måske hjælpe med lidt anderledes mental adspredelse – f.eks. at tage på fisketur – med det gamle grej. Det giver lige meget frisk luft, men som hovedregel ingen rekordfisk i posen.
Knæk og bræk, og god tur.
Mvh.
Steffen Rasmussen.
Smørum Golf.
