KlubnytFynsk succeshistorie er Årets Golfklub 2025

Fynsk succeshistorie er Årets Golfklub 2025

Golfklubben Lillebælt er Årets Golfklub i Danmark for 2025.

Det blev afsløret lørdag på Dansk Golf Unions repræsentantskabsmøde i Odense.

– Vi var til sidst rigtig enige allesammen. De vinder, fordi de har gjort mere, end man med rimelighed kan forvente, sagde Johnny Twile fra Dansk Golf Unions bestyrelse, der overrakte prisen.

Han afslørede, at der var 18 foreslåede klubber til prisen.

– På kort tid har de skabt markant fremgang på baggrund af et utal af initiativer. Tilfredsheden er steget markant på grund af en målrettet indsats, fortsatte Johnny Twile.

Golfklubben Lillebælt udmærker sig på flere parametre og er særdeles aktiv på flere fronter.

Eksempelvis er det med en målrettet indsats for at forbedre spiloplevelsen lykkedes at få medlemstallet op over 1.000 mennesker i 2025, ligesom antallet af greenfeegæster steg med mere end en tredjedel.

Et proaktivt sponsorudvalg var med til at sikre en femdobling af sponsorindtægterne på to år, så de i 2025 nåede op på over en million kroner.

De penge er blevet anvendt til at forbedre banen og klubbens øvrige faciliteter.

– Det er rigtig overvældende, at vi er blevet valgt. Vi tænkte ikke, at det kunne lade sig gøre for vores lille golfklub, men vi prøvede, sagde Jytte Kristensen, formand for Golfklubben Lillebælt

Hun har været formand i to et halvt år. Faktisk er hele bestyrelsen lige så ny.

– Vi har siddet som meget ny bestyrelse og tænkt meget på, hvordan vi skulle gøre gæster og medlemmer tilfredse. Det her er en anerkendelse af vores arbejde, sagde hun.

Golfklubben Lillebælt er den anden klub, der modtager prisen efter dens indstiftelse. Sidste år modtog Smørum Golfklub hæderen.

Med hæderen følger 50.000 kroner til klubben.

www.gkl.dk

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Den grønne jakke – Historien om Augusta National

Den mest ikoniske præmie i golf er den grønne jakke, som vinderen af Masters får overrakt af den seneste vinder. Masters blev spillet første gang...

Ny major rekord – så meget tjente spillerne i Masters 2026

Man er ikke med i Masters for pengenes skyld, og på Augusta National taler man helst ikke om det. Men ikke desto mindre er...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk