DiverseFrost i finalenederlag til englænder på Long Drivers European Tour

Frost i finalenederlag til englænder på Long Drivers European Tour

Danskeren Frederik Frost sluttede på andenpladsen i første afdeling af Long Drivers European Tour, der blev afviklet på Kildebjerg Ry i Silkeborg Ry Golfklub.

Finalens længste drive på 379 yards (340 meter) var ikke tilstrækkeligt til at sikre danske Frederik Frost titlen i sæsonens første udgave af Long Drivers European Tour, der for andet år i træk blev afviklet på Kildebjerg Ry-banen i Silkeborg Ry Golfklub.

Frederik Frost, der har tilknytning til Royal Golf på Amager, spillede en flot turnering og nåede frem til finalen, hvor han var oppe imod englænderen Matthew Nicole, der løb med sejren efter en finaleserie med slag på 355, 376 og 365 yards. Danskerens serie lød på 345, 379 og 339 yards.

Amatørrækken blev vundet af den lokale Martin Frederiksen fra Silkeborg Ry Golfklub med Jan Carstens fra Holstebro på andenpladsen. Blandt de syv deltagere var en hollandsk dreng på kun 12 år, der havde et længste drive på 299 yards!

Med høj sol og omkring 20 grader havde spillerne ideelle forhold til konkurrencen, der blev fulgt af en del tilskuere. De professionelle deltagere roste Ry-arrangementet og gav udtryk for håbet om, at de får mulighed for at vende tilbage også i 2018-sæsonen.

Besøg Silkeborg Ry Golfklubs hjemmeside på www.srgolf.dk og læs mere om LDET på www.europeanlongdrivers.com.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 29. april 2024

Yuto Katsuragawa vandt DP World Tour turneringen ISPS HANDA Championship i Japan. Han vandt også turneringen for to år siden, hvor den pga. Covid-19...

Rasmus Neergaard-Petersen vinder på Challenge Tour – igen

DGU udsendte følgende pressemeddelelse efter Rasmus Neergaard-Petersen vandt Challenge Tour turneringen UAE Challenge 2024. — oOo — Rasmus Neergaard-Petersen er nu så tæt på DP World Tour,...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk