Danish Golf ChampionshipForrygende start på Made in Denmark

Forrygende start på Made in Denmark

Made in Denmark 2016 blev skudt igang med et brag og en bekræftelse af, at turneringen også spilles næste år. Høj sol og godt sommervejr var medvirkende til god golf med lave scores. Hele 72 spillere er under par efter første runde, hvor Tom Lewis kom tæt på en 59’er, men faldt tilbage mod slutningen.

Der er 22 danskere i feltet, og af dem kom Søren Kjeldsen og Jeff Winther bedst fra start, da de er på en delt 22. plads i -3. Kjeldsen var -5 efter 16 huller, men afsluttede runden med to bogeys.

Lucas Bjerregaard og Mark F Haastrup deler 31. pladsen i -2, mens Nicolai Tinning og Andreas Hartø er nr. 51 i -1.

Som nr. 73 i par er Joachim B Hansen, Anders Hansen, Marcus Hansen (der er søn af Anders Hansen), John Axelsen og Daniel Løkke lige udenfor cutgrænsen, mens Sebastian Cappelen, Thomas Bjørn og Martin Simonsen deler 91. pladsen i +1.

Morten Ørum Madsen og Lasse Jensen er nr. 103 i +2, Rasmus Hjelm nr. 121 i +3, Søren Hansen, Mathias Gladbjerg og Thorbjørn Olesen er nr. 131 i +4, Mads Søgaard er nr. 141 i +5 og endelig er Christian Bæch nr. 146 i +6.

Tom Lewis kom tæt på en 59’er
Banerekorden på Backtee Course i Himmerland blev tangeret af tre spillere. Sidste år satte Kristoffer Broberg ny banerekord med 62 slag (-9), hvilket blev tangeret af Joakim Lagergren, Thomas Pieters og Tom Lewis.

Særligt Tom Lewis havde gode muligheder for en endnu lavere runde. Han begyndte på 10. hul, og efter en eagle på banens 4. hul var han -12 på runden efter 13 huller!

Tom Lewis
Tom Lewis

Pars på de sidste 5 huller ville have givet ham den første 59’er på Europa Touren, og måske ramte den tanke ham. Efter bogeys på 5., 8. og 9. hul endte det med en runde i 62 slag.

Tom Lewis, Joakim Lagergren og Thomas Pieters deler således føringen i -9 foran Bradley Dredge, der er er alene på 4. pladsen i -8 foran Scott Jamieson, David Lipsky og Jake Roos i -6.

Bortset fra Thomas Pieters, så fik de største udenlandske stjerner en lidt skuffende start. Martin Kaymer er nr. 31 i -2, Matthew Fitzpatrick nr. 51 i -1, Andy Sullivan nr. 73 i par mens Shane Lowry skuffede med en runde i +4, hvilket placerer ham som nr. 131. Darren Clarke er nr. 141 i +5.

Thomas Pieters og Darren Clarke
Thomas Pieters og Darren Clarke

Karlsson lavede hole-in-one på 16. hul
Svenske Robert Karlsson satte gang i tilskuerne på 16. hul, da han lavede hole-in-one på det så berømte hul. Der var en del tilskuere, da han spillede sammen med Thomas Bjørn og Martin Kaymer. Karlsson er nr. 31 i -2.

Jamieson lavede en albatros
Scott Jamieson på den delte 5. plads præsterede en endnu sjældnere score end en hole-in-one. Han holede sit andetslag på 4. hul, som er et par-5 hul! Det var tre slag under par og en såkaldt albatros.

Viasat Golf, TV3 Sport og Viaplay.dk sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Made in Denmark, leaderboard

Martin Kaymer giver high five til Robert Karlsson (med ryggen til) efter Karlsson lavede hole-in-one til 16. hul i første runde af Made in Denmark 2016
Martin Kaymer giver high five til Robert Karlsson (med ryggen til) efter Karlsson lavede hole-in-one til 16. hul i første runde af Made in Denmark 2016

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Rasmus Neergaard-Petersen vandt UAE Challenge

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin anden Challenge Tour turnering i år, da han kunne løfte trofæet i UAE Challenge på Saadiyat Beach Golf Club...

Yuto Katsuragawa vandt ISPS HANDA Championship for anden gang

Yuto Katsuragawa fra værtslandet Japan vandt DP World Tour turneringen ISPS HANDA Championship, hvor alle fem danskere missede cuttet. Nu 25-årige Katsuragawa vandt også...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk