Danish Golf ChampionshipForandret Fitzpatrick har fundet formen

Forandret Fitzpatrick har fundet formen

Han er kun 21 år og sikrede sig i forrige uge en plads på det europæiske Ryder Cup-hold. Britiske Matthew Fitzpatrick har været gennem en rivende udvikling siden i fjor, hvor han sluttede på en delt 44. plads ved Made in Denmark. I år slår Fitzpatrick ud med en helt ny status.

– Sidste uge var fantastisk. Jeg kom endelig på holdet og indfriede mit eneste mål i år. Det er jeg glad for at opnå, siger den kommende Ryder Cup-rookie.

Gennem det seneste år har Fitzpatrick hevet to sejre hjem. I juni vandt han Nordea Masters i Sverige, og sidste år kom han øverst på skamlen ved British Masters. Det er altså ikke den samme spiller, tilskuerne kan følge i år.

– På den her tid sidste år var jeg ikke en vinder. Nu har jeg vundet to gange og er udtaget til Ryder Cup. Det hele er sket så hurtigt, og jeg kan slet ikke beskrive forløbet, siger en glad Matthew Fitzpatrick.

Briten slår ud på første runde med Paul Peterson og Thorbjørn Olesen. Det sker torsdag klokken 13.20.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Rory McIlroy vandt Wells Fargo Championship for fjerde gang

Rory McIlroy vandt Wells Fargo Championship, som er én af de store Signature Events uden cut om en stor præmiesum på 20 mio. $,...

Rose Zhang vandt Cognizant Founders Cup

Rose Zhang vandt Cognizant Founders Cup, hvor de to danskere missede cuttet. Nelly Korda blev nr. 7 efter fem LPGA sejre i træk. Der...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk