HotelPlanner TourFørste islandske sejr på Challenge Touren - Joachim i top-10

Første islandske sejr på Challenge Touren – Joachim i top-10

41-årige Birgir Hafthorson skrev sig ind i historiebøgerne som den første islandske vinder på Challenge Touren, da han vandt Cordon Golf Open uden at slå et eneste slag søndag. Joachim B Hansen blev nr. 7.

Man nåede at begynde finalerunden, men efter et kraftigt regnvejr blev spillet indstillet og senere aflyst, så resultatet efter tredje runde blev turneringens resultat.

Joachim B Hansen blev bedste dansker på en 7. plads i -8, Martin Ovesen blev nr. 11 i -6, Mad Søgaard nr. 15 i -5, Mark Flindt Haastrup nr. 26 i -1 og Rasmus Hjelm nr. 36 i par.

Martin Simonsen, Morten Ørum Madsen og Benjamin Poke missede cuttet.

Hafhorsson vandt med syv slag

Selvom mange vil ærgre sig over, at de ikke fik mulighed for at rykke frem i finalerunden, så lignede Birgir Hafthorson en sikker vinder, da han førte med hele syv slag efter tredje runde.

Birgir Hafthorson vandt i -18 foran Matt Ford og Andrea Pavan i -11. Oliver Lindell blev nr. 4 i -10, mens Marcel Schneider og Mark Tullo delte 5. pladsen i -9.

Hafthorson blev professionel for 20 år siden i 1997. Han har spillet et par sæsoner på Europa Touren, hvor det indtil nu er blevet til 60 turneringer.

Tre ud af fem turneringer er afkortet til 54 huller

Det er den tredje af de seneste fem Challenge Tour turneringer som på grund af dårligt vejr er blevet afkortet til 54 huller. Først turneringen i Finland, hvor Jeff Winther og Mads Søgaard sluttede i top-10 og dernæst turneringen i Norge, hvor Morten Ørum Madsen fik en top-10 placering.

Cordon Golf Open, resultat

Joachim B Hansen – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

På et år har kulturpas nået flere end hver fjerde i målgruppen

12.683 unge, der hverken er i job eller uddannelse, har fået et kulturpas, siden ordningen gik i luften for et år siden, og antallet...

Herrer: Penge- og pointranglister, 12. oktober 2026

Jacob Skov Olesen spillede med om sejren helt til det sidste og blev nr. 4, da Grant Forrest vandt Open de España presented by...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk