Challenge TourFlot afslutning var ikke nok for Martin Ovesen

Flot afslutning var ikke nok for Martin Ovesen

Martin Ovesen fik en flot afslutning på Challenge Tour turneringen Ras Al Khaimah, 2016 Golf Challenge, men det var ikke nok til, at han kvalificerer sig til næste uges sæsonfinale, som således bliver uden dansk deltagelse.

Ovesen gik finalerunden i -6, hvilket gav ham en 19. plads i -11, mens Mads Søgaard blev nr. 47 i -7 efter en runde i -2. Benjamin Poke var bedste dansker de seneste dage, men en runde i +2 sendte ham tilbage til en 55. plads i -5.

den opdaterede Challenge Tour rangliste, Race to Oman, er Martin Ovesen nr. 58, hvilket giver ham et fuldt Challenge Tour kort næste sæson. Han er også med i Second Stage på Europa Tourens tourskole. Mads Søgaard blev næstbedste dansker på ranglisten, men det som nr. 109. Mere om det i rangliste-artiklen på mandag.

Jordan L Smith vandt sin anden sejr i år
Turneringen blev vundet af Jordan L Smith i -20 foran José Filipe Lima i -19 og Johan Edfors i -17. Pedro Oriol og Marcus Kinhult delte 4. pladsen i -16.

Kinhult førte efter tredje runde, men skulle mindst have en 3. plads for at komme med i næste uges sæsonfinalen. Med 4. pladsen får han dog et fuldt Challenge Tour kort næste sæson.

Med sejren indtager Jordan L Smith igen førstepladsen på Race to Oman ranglisten. Han vandt i Egypten tidligt på året, og har også haft to andenpladser samt en tredjeplads i år.

Ras Al Khaimah, 2016 Golf Challenge, resultat

Første professionelle turnering i Ras Al Khaimah
Det var den næstsidste Challenge Tour turnering i denne sæson. Der blev spillet i Ras Al Khaimah, som er én af de syv Forenede Arabiske Emirater men mindre kendt end f.eks. Dubai og Abu Dhabi. Ugens turnering var den første professionelle golfturnering nogensinde i Ras Al Khaimah.

Efter ugens turnering har top-46 på Race to Oman ranglisten kvalificeret sig til sæsonfinalen NBO Golf Classic Grand Final, som spilles i den kommende uge.

Jordan L Smith
Jordan L Smith

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Emily i top-10 da Hannah Green vandt JM Eagle LA Championship

Hannah Green vandt LPGA turneringen JM Eagle LA Championship presented by Plastpro. Se højdepunkter ovenfor. Emily var nr. 5 efter anden runde, men nr. 10...

Tim Widing vandt for anden uge i træk på Korn Ferry Tour

Svenske Tim Widing vandt for anden uge i træk på Korn Ferry Tour, og denne gang Veritex Bank Championship. Inden finalerunden havde svenske 26-årige Tim...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk