AnbefaletFlere end 70.000 tilskuere til Made in Denmark 2017

Flere end 70.000 tilskuere til Made in Denmark 2017

Made in Denmark 2017 blev endnu en folkefest på Himmerland Golf & Spa Resort, hvor der var 71.298 tilskuere i turneringsugen.

En del tælles med flere gange, da man tæller det daglige antal tilskuere, så hvis man var der alle dage fra onsdag til søndag, så tæller man fem gange i tallet ovenfor. Det ændrer dog ikke på, at der var en masse glade tilskuere i Himmerland, hvor Julian Suri vandt den fjerde udgave af Made in Danmark.

Stadig én af de største turneringer på Europa Touren

Med 71.298 tilskuere er Made in Denmark én af de suverænt største turneringer i Europa sammen med The Open, BMW PGA Championship og Irish Open.

– Jeg har aldrig oplevet noget lignende til en golfturnering. Det hele har været fantastisk med musikfestivalen, den gode stemning og hele anlægget, sagde Europa Tour direktøren Keith Pelley der var til Made in Denmark i år, som han i øvrigt også var det i 2015.

Festen fortsætter i Silkeborg

Efter fire år på Himmerland Golf & Spa Resort flyttes Made in Denmark til Silkeborg Ry Golfklub i Silkeborg, som er vært fra den 30. august – 2. september 2018. Her er det den sidste tællende turnering i Ryder Cup 2018 kvalifikationen.

Nedenfor ses tilskuertallene for de fire udgaver af Made in Denmark i Himmerland. Tallet med fed er det år, hvor der har været tilskuerrekord for den pågældende dag eller år:

2017201620152014
Onsdag5.3495.2375.8546.326
Torsdag13.41516.23815.38714.112
Fredag15.21218.37518.43718.884
Lørdag18.54425.40022.69820.931
Søndag18.77813.55024.12222.545
I alt71.29878.80086.49882.798

 

De populære birdie-ænder som man ofte hører i Himmerland
De populære birdie-ænder man ofte hører i Himmerland

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 29. april 2024

Yuto Katsuragawa vandt DP World Tour turneringen ISPS HANDA Championship i Japan. Han vandt også turneringen for to år siden, hvor den pga. Covid-19...

Rasmus Neergaard-Petersen vinder på Challenge Tour – igen

DGU udsendte følgende pressemeddelelse efter Rasmus Neergaard-Petersen vandt Challenge Tour turneringen UAE Challenge 2024. — oOo — Rasmus Neergaard-Petersen er nu så tæt på DP World Tour,...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk