PopulærtPGA TourFestivalstemning og verdensstjerner på plads i Phoenix

Festivalstemning og verdensstjerner på plads i Phoenix

Waste Management Phoenix har udviklet sig til årets største golffest. Igen i år optræder spillerne foran hundredetusindevis af tilskuere i Phoenix. Både Lucas Bjerregaard og formstærke Sebastian Cappelen spiller med i denne uge med blandt andre Jon Rahm, Rickie Fowler og Justin Thomas.

Turneringen kan ses på GOLFTV og Eurosport 2 med danske kommentatorer.

Endnu engang er der lagt op til en forrygende uge i Phoenix, hvor årets største antal tilskuere er på plads omkring TPC Scottsdale Stadium Course. Her er især 16. hul blevet centrum for en fantastisk fest hele ugen.

Sidste år vandt Rickie Fowler turneringen, og sikrede sig sin femte PGA TOUR sejr. Men afslutningen var dramatisk, efter Fowler noterede en noget bizar trippelbogey på 14. hul om søndagen, hvor han både slog og droppede en bold i vandet.

Fowler skal op mod den førende spiller i FedEX Cup’en, Justin Thomas, og sidste uges nummer to Jon Rahm. Rahm måtte skuffende nøjes med andenpladsen i søndags trods en føring efter 54 huller, men spanieren er, set over de seneste syv måneder, den mest formstærke spiller i verden. Så han må igen i denne uge regnes blandt favoritterne.

Sidste år huskes turneringen nok især for den unge Amy Bockerstette, der spillede hul 16 sammen med Gary Woodland under en af prøverunderne, og tog internettet med storm efter hun reddede en par på hullet. Mon ikke Amy igen er på plads, og hepper på sin gode ven Woodland.

Sebastian Cappelen var igen i sidste uge med fremme, og selv om han faldt lidt tilbage om søndagen, viste han, at han har kvaliteterne til at spille med på PGA TOUR. Cappelen har efter sin flotte start på 2020 fået en invitation til Waste Management Phoenix Open, og kan tage endnu et skridt op ad ranglisterne.

Mens Cappelen har fået et super start på det nye år, har Lucas Bjerregaard endnu ikke klaret et cut. Det kommer formentlig i denne uge, så han for alvor kan få gang i sin PGA TOUR-karriere.

Lige nu tilbydes golffans 7 gratis dages adgang på GOLF.TV.

Waste Management Phoenix Open kan følges på GOLFTV og Eurosport 2
  • Torsdag den 30.1.: 21.00 – 01.00 (Featured Group dækning fra 15.15)
  • Fredag den 31.1.: 21.00 – 01.00 (Featured Group dækning fra 15.15)
  • Lørdag den 1.2.: 19.00 – 00.00 (Kun på GOLFTV)
  • Søndag den 2.2.: 19.00 – 00.30 (Kun på GOLFTV)

Jesper Knudsen og Jeppe Huldahl kommenterer.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Brødrene Højgaard spiller sammen ved Zurich Classic of New Orleans

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen ved årets makkerturneringen på PGA TOUR, hvor også Thorbjørn Olesen er med. I alt er 160 spillere med...

Se en række forrygende slag fra sponsortelte på PGA Tour

PGA Tour har samlet nogle af de bedste slag fra sponsortelte under turneringer. Indimellem slår spillerne så skæve slag, at deres bold ligger i sponsortelte,...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk