PopulærtDP World TourFeltet i WGC - Dell Technologies Match Play

Feltet i WGC – Dell Technologies Match Play

Top-64 på denne uges verdensrangliste har kvalificeret sig til WGC – Dell Technologies Match Play, som spilles fra onsdag til søndag i næste uge. Der er dog mindst fire afbud, så pt. kommer nr. 68 også med.

Som nr. 64 er Søren Kjeldsen kvalificeret som den eneste dansker. Selv hvis han var lidt længere tilbage, så ville han også være kommet med i feltet, hvilket vi beskrev i sidste uge.

Thorbjørn Olesen er næstbedste dansker som nr. 80, men realistisk set er han for langt tilbage til at komme med i feltet.

Kvalificerede skal bekræfte deres deltagelse fredag

De kvalificerede spillere har indtil fredag til at bekræfte, at de deltager i turneringen.

Henrik Stenson, Justin Rose og Adam Scott har tidligere sagt, at de ikke ønsker at deltage. Valspar Championship vinderen Adam Hadwin deltager heller ikke, da han skal giftes i næste uge.

Dermed er Jason Dufner, K.T. Kim, Joost Luiten tilbudt en plads i feltet. Der kan meget vel komme flere afbud i løbet af ugen for at få den for dem bedst mulige optakt til Masters.

Nederst i denne artikel ses top-80 på verdensranglisten.

Hulspil fra onsdag til søndag

WGC – Dell Technologies Match Play spilles på Austin Country Club i Texas, USA fra den 22. – 26. marts med en præmiesum på 9,75 mio. $ som alle 64 får del i afhængig af placering.

Der er 1,66 mio. $ til vinderen. Selv hvis man som den eneste får 0 point i puljematcherne, så får man 48.000 $ eller godt 330.000 kr.

Hulspilsturneringen spilles fra onsdag til søndag. De 64 deltagere inddeles i 16 puljer med fire spillere i hver, som spiller mod hinanden onsdag, torsdag og fredag.

Kun de 16 puljevindere får videre til weekenden, hvor det kun er vinderne, som går videre til næste runde. Lørdag er der ottendedelsfinaler og kvartfinaler. Søndag formiddag er der semifinaler inden finalen og match om 3./4. pladsen spilles om eftermiddagen.

Turneringen sendes direkte på Viasat Golf og Viaplay.dk.

De kvalificerede spillere

Nedenfor ses top-80 på verdensranglisten i denne uge. Med pt. fire afbud kommer nr. 68 med i WGC turneringen. Som nr. 69 er Siwoo Kim den næste på verdensranglisten som kommer med i feltet, hvis der kommer endnu et afbud.

1 – Dustin Johnson – USA
2 – Jason Day – Australien
3 – Rory McIlroy – Nordirland
4 – Hideki Matsuyama – Japan
5 – Henrik Stenson – Sverige – Afbud
6 – Jordan Spieth – USA
7 – Justin Thomas – USA
8 – Adam Scott – Australien – Afbud
9 – Rickie Fowler – USA
10 – Sergio Garcia- Spanien
11 – Alex Noren – Sverige
12 – Patrick Reed – USA
13 – Justin Rose – England – Afbud
14 – Danny Willett – England
15 – Paul Casey- England
16 – Tyrrell Hatton – England
17 – Bubba Watson – USA
18 – Phil Mickelson – USA
19 – Branden Grace – Sydafrika
20 – Matt Kuchar – USA
21 – Russell Knox – Skotland
22 – Jimmy Walker – USA
23 – Brooks Koepka – USA
24 – Brandt Snedeker – USA
25 – Rafa Cabrera Bello – Spanien
26 – Jon Rahm – Spanien
27 – Charl Schwartzel – Sydafrika
28 – Louis Oosthuizen – Sydafrika
29 – Thomas Pieters – Belgien
30 – Matthew Fitzpatrick – England
31 – J.B. Holmes – USA
32 – Emiliano Grillo – Argentina
33 – Francesco Molinari – Italien
34 – Gary Woodland – USA
35 – Tommy Fleetwood – England
36 – Ryan Moore – USA
37 – Daniel Berger – USA
38 – Bernd Wiesberger – Østrig
39 – Yuta Ikeda – Japan
40 – Kevin Chappell – USA
41 – Scott Piercy – USA
42 – Zach Johnson – USA
43 – Bill Haas – USA
44 – Martin Kaymer – Tyskland
45 – Jeunghun Wang – Sydkorea
46 – Kevin Kisner – USA
47 – Kevin Na – USA
48 – Byeong Hun An – Sydkorea
49 – Lee Westwood – England
50 – Jim Furyk – USA
51 – Adam Hadwin – USA – Afbud
52 – William McGirt – USA
53 – Brendan Steele – USA
54 – Ross Fisher – England
55 – Chris Wood – England
56 – Andy Sullivan – England
57 – Shane Lowry – Irland
58 – Hideto Tanihara – Japan
59 – Jhonattan Vegas – Venezuela
60 – Webb Simpson – USA
61 – Thongchai Jaidee – Thailand
62 – Marc Leishman – Australien
63 – Charles Howell III – USA
64 – Søren Kjeldsen – Danmark
65 – Jason Dufner – USA
66 – K.T. Kim – Sydkorea
67 – Joost Luiten – Holland
68 – Pat Perez – USA
— AKTUEL GRÆNSE FOR AT KOMME MED —
69 – Siwoo Kim – Sydkorea
70 – Tony Finau – USA
71 – Charley Hoffman – USA
72 – Wesley Bryan – USA
73 – Scott Hend – Australien
74 – Brandon Stone – Sydafrika
75 – Billy Horschel – USA
76 – Jim Herman – USA
77 – Anirban Lahiri – Indien
78 – Fabrizio Zanotti – Paraguay
79 – James Hahn – USA
80 – Thorbjørn Olesen – Danmark

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Mariajo Uribe vandt europæisk kvalifikation til US Women’s Open

Mariajo Uribe vandt den europæiske kvalifikation til US Women’s Open Presented by Ally, som blev spillet i Tyskland på samme bane som Amundi German...

Manassero og Rock klar til US Open – kval. glippede for danskerne

Matteo Manassero er klar til sin første major siden 2016 efter seks birdies på de sidste 8 huller, og Robert Rock er også klar...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk