PopulærtLadies European TourEuropæerne indtager Houston og Emily Pedersen i titelforsvar

Europæerne indtager Houston og Emily Pedersen i titelforsvar

GOLFTV sender både fra den stærkt besatte Hewlett Packard Enterprise Houston Open på PGA TOUR og fra Ladies European Tour i Saudi Arabien, hvor det i denne uge gælder holdturneringen i Aramco Team Series.

Begge turneringer kan ses på GOLFTV og Eurosport 2 med danske kommentatorer.

Der er en mindre europæisk invasion af tidligere Ryder Cup spillere til start i Houston i denne uge. Lee Westwood, Shane Lowry, Francesco Molinari, Henrik Stenson og den tidligere vinder af turneringen, Ian Poilter, er blandt de europæiske profiler, der spiller med i årets næstsidste turnering på PGA TOUR. Europæerne har følgeskab af flere tidligere majorvindere som Patrick Reed, Jason Day og Adam Scott samt Brooks Koepka, der selv har været til at redesigne Memorial Park Golf Course i Houston.

Sidste år blev Carlos Ortiz den første mexicanske vinder på PGA TOUR i 42 år, og efter sidste uges andenplads hjemme i Mexico kommer han til Houston i topform, og kan altså, ligesom Hovland i søndags, genvinde sin titel.

PGA TOUR holder juleferie efter næste uges RSM Classic, så for mange spillere er det her sidste eller næstsidste chance for at lade op til 2022 med et godt udgangspunkt på FedEx Cup ranglisten, så der er masser at spille for i denne uge.

Emily K. Pedersens forsvarer endnu en titel i Saudi Arabien

Fra onsdag til fredag sender GOLFTV og Eurosport direkte fra Aramco Team Series i Saudi Arabien. Det er den anden turnering på banen i Jeddah, og i søndags sluttede Emily Pedersen som 17. I denne uge gælder det både en individuel og en holdturnering. Sidste år vandt danskeren begge turneringer. Igen i denne uge er alle de største LET profiler til start samt et par verdensstjerner som f.eks. Natalie Gulbis.

GOLFTV og Eurosport/discovery+ sender direkte hver dag fra 12.00 – 16.00.

Lige nu tilbydes golffans 7 gratis dages adgang på GOLF.TV

Hewlett Packard Enterprise Houston Open kan følges på GOLFTV og Eurosport 2

Torsdag den 11.11.: 19.00 – 22.00 (Featured Group dækning fra 13.30 – Kun på GOLFTV)
Fredag den 12.11.: 19.00 – 22.00 (Featured Group dækning fra 13.30 – Kun på GOLFTV)
Lørdag den 13.11.: 19.00 – 22.00
Søndag den 14.11.: 19.00 – 22.00

Jesper Knudsen og Søren Hansen kommenterer.

Sæsonafslutning på PGA TOUR Champions

GOLFTV sender også direkte fra årets sidste turnering på PGA TOUR Champions, Charles Schwab Cup Championship, med Phil Mickelson, Ernie Els, Bernhard Langer og Jim Furyk som nogle af de mange legender til start. Det er torsdag til søndag efter PGA TOUR fra 22.00 – 00.30 alle dage.

Kort om Discovery Networks Danmark

Discovery Networks Danmark er den danske medievirksomhed bag blandt andet Kanal 5, 6’eren, Eurosport- og Discovery-kanalerne samt streamingtjenesterne Eurosport Player og Dplay. Discoverys 12 tv-kanaler har en samlet kommerciel seerandel på godt 20 pct., hvilket gør Discovery til den tredjestørste kommercielle tv-gruppe i Danmark. På tværs af Discoverys platforme får brugerne en stærk kombination af seriøst underholdende programmer, nærværende reportager og førsteklasses sport som bl.a. fodboldlandsholdets kampe, Superligaen og Premier League. Discovery Networks Danmark har en dansk ledelse og er ejet af Discovery, Inc.. Besøg vores hjemmeside for flere nyheder om Discovery.

Kort om GOLFTV

GOLFTV er den første destination, som forener alle golffans over hele verden. Hjertet af GOLFTV er live og on-demand streaming, som viser alle øjeblikke af PGA TOUR med verdens bedst spillere. Gennem innovation og teknologi tilbyder GOLFTV en ny måde at se, spille og engagere sig i spillet hver dag. GOLFTV er en del af Discovery. Besøg GOLF.TV og følg @GOLFTV på Twitter og på Facebook for at få de seneste nyheder.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Kvinder: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Chiara Tamburlini vandt Joburg Ladies Open på LET, hvor Sofie Kibsgaard blev nr. 64. Cecilie Finne-Ipsen missede cuttet. På LPGA spillede man årets første major,...

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage – 4 sejre i 5 turneringer

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet fire af sine seneste fem turneringer! Og det har været i stærke felter mod...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk