PopulærtDP World TourEuropa Touren kommer til Saudi Arabien fra 2019

Europa Touren kommer til Saudi Arabien fra 2019

I år er der Europa Tour turneringer i 30 forskellige lande, og fra næste år vil der også være en turnering i Saudi Arabien. Det bliver den første professionelle golfturnering i kongeriget, som kronprinsen arbejder på at reformere.

Under et besøg i London har Saudi Arabiens magtfulde kronprins Mohammad bin Salman bekræftet, at Saudi Arabien skal være vært for en Europa Tour turnering i 2019 og tre år frem.

I 2019 skal turneringen spilles fra den 31. januar – 3. februar på Royal Greens Golf and Country Club i King Abdullah Economic City (KAEC). En bane der er tegnet af European Golf Design, som ejes af Europa Touren og IMG.

Flere detaljer såsom turneringens navn og præmiesummen offentliggøres til maj.

En del af Vision 2030 for Saudi Arabien

På det seneste er der sket store forandringer i Saudi Arabien anført af den 32-årige kronprins Mohammad bin Salman, som har fået megen opmærksomhed i den vestlige verden, siden han blev udpeget i sommeren 2017.

Han vil føre Saudi Arabien tilbage til en mere åben og moderat form for islam ligesom han har slået hårdt ned på korruption og underslæb. Han er angiveligt også manden bag beslutningen om, at saudiarabiske kvinder fra sommeren 2018 får lov til selv at køre bil ligesom kvinder  har fået adgang til nogle sports-stadioner.

Europa Tour turneringen er et led i disse forandringer og Saudi Arabiens “Vision 2030” plan. Som verdens største olieeksportør har olie været den primære indtægtskilde, men visionen er, at man skal være mindre afhængig af olien.

Man vil således fremme andre erhverv og tiltrække flere turister, så den kommende Europa Tour skal være til at opfylde dette.

– Denne aftale er en milepæl i udvikling af professionel sport i vores kongerige, og det sender et klart signal om, at vores land er klar til at konkurrere på højeste niveau, siger HKH prins Abdulaziz bin Turki Al Faisal, som er næstformand for Saudi Arabia General Sports Authority, i en pressemeddelelse og fortsætter:

–  Vi ønsker at øge antallet af unge saudier som dyrker regelmæssig motion og events som denne hjælper til at opmuntre folk til at sport er en del af deres liv og karriere.

Royal Greens Golf and Country Club, Saudi Arabien

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open efter aflyst finalerunde

Finalerunden blev aflyst pga. dårligt vejr da Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open på Cutter & Buck Tour efter omspil. Der blev spillet på Holtsmark...

Se alle danske resultater i The Open gennem årene

Der var fire danskere i The Open 2024, og alle fire klarede cuttet, så for første gang var der fire danskere i finalerunderne af...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk