Challenge TourEuropa Tour spilleren Gagli vandt premieren på Challenge Touren

Europa Tour spilleren Gagli vandt premieren på Challenge Touren

Challenge Tour 2018 sæsonen begyndte med årets største præmiesum på 500.000 € i Kenya, hvor Barclays Kenya Open blev vundet af Lorenzo Gagli.

Mark Flindt Haastrup var bedst af de fem danskere i den pengestærke turnering, da han blev nr. 35 i -3 efter en finalerunde i par. Morten Ørum Madsen var rundt i -1, hvilket gav ham en 54. plads i +1, mens Martin Ovesen blev nr. 58 i +2 efter en runde i +3.

Joachim B Hansen og Jeppe Pape Huldahl var henholdsvis fem og syv slag fra at klare cuttet efter anden runde.

Europa Tour spilleren Lorenzo Gagli vandt sin første sejr

Lorenzo Gagli og Jens Fahrbring var i omspil om sejren på Muthaiga Golf Club i Nairobi. De to sluttede i 11 inden Gagli vandt med en par på 3. omspilshul.

Kalle Samooja, Nico Geyger og Philipp Mejow delte 3. pladsen i -10. Sebastian Soderberg førte med to slag inden finalerunden i +3, så han måtte nøjes en 6. plads i -9, som han delte med Oliver Bekker. Svenske Soderberg vandt turneringen i 2016 på Karen CC.

Der var et ganske stærkt felt med 14 Europa Tour vindere, heriblandt Morten Ørum Madsen og Jeppe Pape Huldahl, samt 11 Challenge Tour 2017 vindere.

Gagli har et Europa Tour kort i år

Det var 32-årige Lorenzo Gaglis første sejr på Challenge Touren. Han har spillet flere sæsoner på Europa Touren med en 49. plads på Race to Dubai ranglisten i 2011 som det hidtil bedste.

Gagli har også et Europa Tour kort i denne sæson, som han fik på Tourskolen i november. Han har dog kun klaret cuttet i to af seks turneringer, men med førstepræmien på hele 80.000 € kræver det ikke meget mere på Challenge Touren for at slutte i top-15, som får et Europa Tour kort efter sæsonen.

Årets største præmiesum

Med en præmiesum på 500.000 € er Barclays Kenya Open sæsonens største turnering. Dog bortset fra US Open og The Open, som også tæller til Challenge Tour ranglisten med 10 % af præmiepengene.

De seneste to år har Barclays Kenya Open haft en præmiesum på 220.000 €, men den var hævet i anledning af, at Kenya Open havde 50 års jubilæum. Turneringen er blevet spillet hvert år siden 1967 bortset fra 1973 og 2003, så man kan også snart fejre den 50. udgave af turneringen.

Blandt de tidligere vindere kan nævnes Seve Ballesteros i 1978, Ian Woosnam i 1986, Trevor Immelman i 2000, Edoardo Molinari i 2007 og Haydn Porteous i 2015.

Barclays Kenya Open, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk