Challenge TourEt ægtepar og to forlovede dystede i Jordan Mixed Open

Et ægtepar og to forlovede dystede i Jordan Mixed Open

Et ægtepar og to forlovede var blandt deltagerne i Jordan Mixed Open presented by Ayla, hvor spillere fra Ladies European Tour, Challenge Tour og Staysure Tour konkurrerede i samme turnering om samme præmiesum.

Daan Huizing vandt turneringen foran Meghan MacLaren og Martin Leth Simonsen på en flot 3. plads.

Scott Henry og Marianne Skarpnord var bedst i de to par

Der var 40 spillere fra hver tour i turneringen, som der kan læses mere om i denne artikel.

LET spilleren Kylie Henry, som har vundet to turneringer på LET, og ægtemanden Scott Henry, der har vundet én turnering på Challenge Touren, var det første ægtepar nogensinde, som spillede i samme professionelle turnering og derved kæmpede om samme præmiesum. Her vandt manden Scott håneretten og den største check, da han blev nr. 11 i -8, mens hustruen Kylie missede cuttet.

Marianne Skarpnord med fire LET sejre og Richard Green med tre Europa Tour sejre på CV’et er endnu ikke er gift, men har været forlovet i en årrække. Her var Marianne Skarpnord bedst, da hun blev nr. 25 i -5, mens Richard Green blev nr. 30 i -4.

Skarpnord og Green vandt Oates Victorian Open 2015

I 2015 vandt Marianne Skarpnord damernes turnering ved Oates Victorian Open, mens Richard Green vandt herrernes turnering på 13th Beach Golf Links. De var også forlovede dengang, men er endnu ikke blevet gift.

Vic Open, der i år var en Europa Tour og LPGA turnering, var også i 2015 sideløbende selvstændige turneringer for damer og herrer på samme bane med identiske præmiesummer på dengang 250.000 AUD. I år var præmiesummen på 1,5 mio. $ i hver af de to turneringer.

Tæller til LET og Staysure Tour ranglisterne, men ikke til Challenge Touren

I Jordan Mixed Open presented by Ayla spillede man om en præmiesum på 393.000 $ svarende til 2,61 mio. danske kroner hvoraf vinderen fik 60.465 $ eller godt 400.000 kr.

Det har været fremme i andre medier, at turneringen ikke tæller til ranglisterne, men det gjorde den for LET og Staysure Tour spillerne. Med det begrænsede felt har Challenge Touren dog valgt, at den ikke tæller til deres rangliste. Der blev heller ikke spillet om point til verdensranglisterne.

Jordan Mixed Open presented by Ayla, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk