HotelPlanner TourEspen Kofstad fra Norge vandt, og kommer med til OL

Espen Kofstad fra Norge vandt, og kommer med til OL

Espen Kofstad fra Norge vandt D+D Real Slovakia Challenge på Penati Golf Resort i Slovakiet efter omspil mod Romain Langasque. En sejr der formentlig sikrer Kofstad en plads ved OL.

Mads Søgaard var eneste dansker i finalerunderne. Han klarede kun lige akkurat cuttet med fire birdies på de sidste 5 huller. Lørdag rykkede han 26 pladser frem til en 26. plads og søndag sluttede han endnu engang godt af, da han var -4 på de sidste 4 huller.

Det endte med en runde i -3 og en 22. plads i -10.

Tredje sejr til Kofstad
Kofstad gik dagens næstbedste runde i -8 for at slutte i -17, og han vandt med en birdie på andet omspilshul. James Heath blev nr. 3 i -16 foran Alexander Björk, Max Orrin og Ryan Fox på 4. pladsen.

Det var 28-årige Espen Kofstads tredje Challenge Tour sejr. De to første vandt han i 2012, hvor Joachim B Hansen i øvrigt blev nr. 2 i begge turneringer.

Som nr. 491 på verdensranglisten er Kofstad den bedste golfspiller i Norge, men med sejren rykker han frem, så det er ret sikkert, at han kvalificerer sig til OL i Rio.

Dagens bedste runde præsterede Garrick Porteous. Han gik -11 og sluttede som nr. 15 i -11.

D+D Real Slovakia Challenge, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 28. april 2025

Marco Penge vandt Hainan Classic på DP World Tour, hvor Rasmus Neergaard-Petersen blev nr. 4. Andrew Novak & Ben Griffin vandt holdturneringen Zurich Classic of...

Se højdepunkter fra Hainan Classic 2025

DP World Tour turneringen Hainan Classic blev ikke sendt direkte på TV og streaming på grund af logistiske udfordringer. Der blev i stedet lavet en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk