PopulærtLadies European TourEmily og Malene spiller med om sejren i Indien

Emily og Malene spiller med om sejren i Indien

Emily Kristine Pedersen vandt Hero Women’s Indian Open sidste år foran Malene Jørgensen på en delt 2. plads. Igen i år spiller de begge med om sejren, da Emily er nr. 2 og Malene nr. 8 inden finalerunden.

Emily begyndte ellers dagen med en dobbeltbogey. Efter to bogeys frem til 13. hul var hun +4 for dagen, men med en eagle og to birdies på de sidste 4 huller blev det en godkendt runde i par, så hun er på en delt 2. plads inden finalerunden.

Emily deler 2. pladsen i -1 med Belen Mozo og Christine Wolf. De er to slag efter indiske Aditi Ashok, som fører i -3.

Efter en runde i +1 er Malene Jørgensen på en delt 8 plads i +1 sammen med bl.a. Brittany Lincicome, så hun er således blot fire slag fra førstepladsen. Beth Allen, som fører LET ranglisten er nr. 21 i +5.

Nanna Koerstz Madsen er også klar til finalerunden på trods af to runder i +4, da samlet +8 rækker til en 44. plads på den svære bane.

Cuttet blev +10 så Daisy Nielsen missede cuttet som nr. 88 i +15 efter en runde i +10.

Der spilles om en præmiesum på $ 400.000.

Hero Women’s Indian Open, leaderboard

Aditi Ashok - Foto: Ladies European Tour
Aditi Ashok – Foto: Ladies European Tour

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Verdensranglisterne, uge 46 2025

Aaron Rai rykkede i top-25 efter sejren i Abu Dhabi, mens Tommy Fleetwood nu er nr. 4. Nicolai Højgaard rykkede 25 pladser frem, så...

Kai Trump, barnebarn af Donald Trump, havde det svært i LPGA debut

18-årige Kai Trump, som er barnebarn af Donald Trump og har Tiger Woods som papfar, er med i ugens LPGA turnering på en invitation,...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk