Challenge TourDylan Frittelli blev European Tour Graduate of the Year 2017

Dylan Frittelli blev European Tour Graduate of the Year 2017

Af de 15 som fik Europa Tour kortet via Challenge Tour ranglisten 2016 har Dylan Frittelli gjort det bedst i år, så han blev European Tour Graduate of the Year 2017.

Hæderen gives til den af de 15 Challenge Tour spillere, som slutter højest på Race to Dubai ranglisten. Her blev Frittelli nr. 19 i 2017 sæsonen, mens Jordan Smith på en 24. plads var næstbedst.

Dylan Frittelli blev nr. 8 på Challenge Tour 2016 ranglisten, som blev vundet af Jordan Smith. Netop Jordan Smith var den bedste Challenge Tour spiller i det meste af sæsonen indtil Dylan Frittelli havde en forrygende afslutning med en 2. plads i Turkish Airlines Open og en 4. plads i sæsonfinalen DP World Tour Championship Dubai.

27-årige Dylan Frittelli vandt Lyoness Open powered by ORGANIC+ i juni, mens han blev nr. 2 i Volvo China Open efter tabt omspil til Alexander Levy og nr. 5 i Shenzhen International.

– Challenge Touren har helt sikkert gjort mig til en bedre spiller og en bedre person. Jeg har rejst til så mange steder – i min første sæson var jeg i 17 lande, som jeg aldrig havde set før, siger Frittelli i en pressemeddelelse og uddybede:

– Jeg spillede lidt over tre år på Challenge Touren. Det var hårdt arbejde, men jeg er utvivlsomt blevet bedre af det.

Har allerede vundet i denne sæson

Dylan Frittelli har også fået en forrygende start på 2018 sæsonen, for efter en 16. plads i UBS Hong Kong Open vandt han AfrAsia Bank Mauritius Open.

Hæderen er givet siden i 2013

Hæderen som European Tour Graduate of the Year blev uddelt første gang i 2013 til den bedste af dem der fik Europa Tour kortet via Challenge Touren 2012.

Nedenfor ses de hidtidige vindere af prisen med deres placering på Race to Dubai ranglisten:

ÅrSpillerLandRace to Dubai
2017Dylan FrittelliSydafrika19
2016Nacho ElviraSpanien44
2015Byeong Hun An*Sydkorea7
2014Brooks Koepka*USA8
2013Justin WaltersSydafrika64

*Brooks Koepka i 2014 og Byeong Hun An i 2015 blev også årets rookies på Europa Touren det år.

Dylan Frittelli efter sejren i Lyoness Open powered by ORGANIC+ 2017 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Højgaards missede cuttet – Thorbjørn videre i Zurich Classic

Forventningerne var store til Nicolai og Rasmus Højgaard, der spillede sammen i PGA Tour holdturneringen, men de missede cuttet. Thorbjørn Olesen, der spiller med...

58’er på Korn Ferry Tour – slog Schefflers banerekord

Frankie Capan III gik en 58'er i torsdagens første runde af Korn Ferry Tour turneringen Veritex Bank Championship og slog samtidig Scottie Schefflers banerekord. En...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk