PopulærtDP World TourEn duel mellem Spieth og Kuchar i The Open

En duel mellem Spieth og Kuchar i The Open

Danskerne faldt tilbage på Moving Day i The Open på Royal Birkdale, hvor Jordan Spieth fører med tre slag foran Matt Kuchar inden søndagens finalerunde.

Med en 62’er satte Branden Grace ny scoringsrekord for en major på en dag, hvor der også blev sat ny rekord for det laveste rundegennemsnit i The Open. Gennemsnittet lørdag var 69,03 slag, hvilket er det laveste siden man i 1892 begyndte at afvikle The Open over 4 runder. Det hidtil laveste rundegennemsnit var 69,4 i The Open 1994 på Turnberry.

Kjeldsen og Thorbjørn skuffede på Moving Day

Tredje runde af en golfturnering kaldes Moving Day, da det er her, man skal spille sig i en god position inden finalerunden. Det lykkedes desværre ikke for hverken Søren Kjeldsen eller Thorbjørn Olesen, da de begge havde en meget skuffende dag. De begyndte dagen på en delt 24. plads efter anden runde, men faldt langt tilbage i stillingen.

Kjeldsen fik en god start, da han holede et langt putt for birdie på 1. hul, men derfra lavede han blot én yderligere birdie og fire bogeys. Det gav en runde i +2, så han er nr. 52 i +4.

Værre gik det for Thorbjørn, som efter en birdie, to bogeys og en tredobbelt bogey var rundt i +4, hvilket placerer ham som nr. 73 i +6.

Der blev ellers spillet under nærmest perfekte betingelser for gode scores med blot en stille brise over linksbanen. Der kom dog lidt let regn sidst på dagen.

Spieth fører med tre slag

Efter en bogeyfri runde i -5 fører Jordan Spieth i -11 foran Matt Kuchar i -8, da han var rundt i -4.

Vinderen af The Open 2017 bliver formentlig én af de to, da Austin Connelly og Brooks Koepka på en delt 3. plads i -5 er seks slag efter Spieth på førstepladsen.

Matt Kuchar

Branden Grace (læs mere om has nye rekord nedenfor) og Hideki Matsuyama deler 5. pladsen i -4 efterfulgt af Dustin Johnson, Henrik Stenson, Chan Kim og Rafa Cabrera Bello på en delt 7. plads i -3.

Rory McIlroy og Ian Poulter er blandt spillerne på en 11. plads i -2, Rickie Fowler og Alex Noren er nr. 15 i -1, Jason Day og Sergio Garcia er nr. 18 i par, Bubba Watson nr. 29 i +1, Jon Rahm og Adam Scott nr. 43 i +3 mens Justin Rose, Lee Westwood og Martin Kaymer er nr. 52 i +4.

Amazing Grace – ny majorrekord med en 62’er

Branden Grace gik en forrygende runde i -8 efter otte birdies og ti pars. Runden i 62 slag er ny rekord for den laveste runde nogensinde i en major. Ikke i relation til par, da der har været otte runder i -9, men den hidtil laveste runde i en major er en 63’er.

Gennem tiderne har der i majors været 31 runder i 63 slag, heriblandt Thomas Bjørn under US PGA Championship 2005, så Bjørn har ikke længere andel i rekorden.

Branden Graces caddie er i øvrigt Zack Rasego, som gik for Louis Oosthuizen, da han vandt The Open 2010. Han var også caddie for Gary Player, da han vandt Volvo Seniors British Open 1988.

Branden Grace med sin caddie Zack Rasego
DJ var -5 efter 10 huller, men måtte nøjes med 64’er

Dustin Johnson, der er nr. 1 på verdensranglisten, var også på vej mod en meget lav runde, da han var -5 efter 10 huller. På de sidste 8 huller formåede han dog kun at lave én birdie, så Dustin Johnson var dagens næstbedste med en runde i -6.

Dustin Johnson

Alfie Plant, der er den eneste amatør i finalerunden, er nr. 43 i +3 efter en runde i -1.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender søndagens finalerunde direkte fra kl. 10 – 20. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

The Open, leaderboard

Det store VIP telt på 18. hul under The Open 2017 på Royal Birkdale

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Brødrene Højgaard spiller sammen ved Zurich Classic of New Orleans

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen ved årets makkerturneringen på PGA TOUR, hvor også Thorbjørn Olesen er med. I alt er 160 spillere med...

Se en række forrygende slag fra sponsortelte på PGA Tour

PGA Tour har samlet nogle af de bedste slag fra sponsortelte under turneringer. Indimellem slår spillerne så skæve slag, at deres bold ligger i sponsortelte,...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk