Den amerikanske præsident Donald Trump vil hædre Tiger Woods med Presidential Medal of Freedom ovenpå sejren i Masters.

Det skrev Donald Trump på Twitter, som det kan læses nederst i denne artikel. Tiger hædres for sin succes og sit comeback.

Presidential Medal of Freedom er en medalje og udmærkelse, som kun den siddende amerikanske præsident kan tildele. Sammen med Congressional Gold Medal er det den højeste civilie udmærkelse i USA.

Palmer, Nicklaus og Sifford har fået tildelt hæderen

Hæderen er blevet tildelt alt fra krigshelte til politikere, sportsfolk, kunstnere og medie-personligheder.

Tiger er den fjerde golfspillere, som får tildelt Presidential Medal of Freedom. George W Bush gav hæderen til Arnold Palmer i 2004 og Jack Nicklaus i 2005, mens Barack Obama hædrede Charles Sifford i 2014. Sifford var den første afrikansk-amerikaner som spillede på PGA Tour.

I februar troede Trump på flere major sejre til Tiger

I starten af februar spillede Donald Trump en runde golf med Tiger Woods og Jack Nicklaus. Efterfølgende skrev Donald Trump på Twitter, at han var overbevist om, at Tiger igen ville vinde en major. Donald Trump fik ret…

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.