PopulærtDP World TourDommer: - Rahm lagde ikke bolden det samme sted

Dommer: – Rahm lagde ikke bolden det samme sted

Under finalerunden af Dubai Duty Free Irish Open hosted by the Rory Foundation så det ud til, at vinderen Jon Rahm genplacerede sin bold et forkert sted, men helt efter reglerne slap han alligevel for to straffeslag.

Selv Europa Tourens chefdommer mener ikke, at Jon Rahm lagde bolden det helt rigtige sted. Men Rahm brugte sin rimelige dømmekraft, så det er helt efter reglerne, at han ikke pådrog sig straffeslag.

Kort fortalt opstod episoden på 6. hul, hvor Jon Rahm markerede sin bold ud til siden for at tage hensyn til medspilleren Daniel Im. Rahm markerede sin bold tilbage, men det så ud til, at han lagde bolden en anelse tættere på hullet. Han lagde sin mønt lidt til højre for bolden, men da han havde genplaceret mønten lagde han bolden lidt mere foran end til højre.

Rahm gik finalerunden i -7, hvilket gav ham en sikker sejr på hele seks slag foran de nærmeste forfølgere.

– Rahm brugte sin rimelige dømmekraft, så video skal ikke bruges

Som Europa Tourens chefdommer var Andy McFee manden, som i sidste ende skulle vurdere, om Jon Rahm skulle have straffeslag for at putte fra et forkert sted.

– Jon Rahm bestræbte sig på at lægge bolden det rigtige sted, men han lagde den en anelse til siden, sagde Andy McFee og fortsatte spørgende:

– Om jeg tror han lagde bolden på det helt præcis samme sted? Nej, det tror jeg ikke. Jeg tror bolden var en anelse til siden, men vi taler om få millimeter. Det er indenfor reglerne om begrænset brug af video som bevis, så det er op til om spilleren har brugt sin rimelige dømmekraft. Og det mener jeg, at han har.

Lexi Thompson fik fire straffeslag

Episoden med Jon Rahm er meget lig den som i april formentlig kostede Lexi Thomspon sejren i ANA Inspiration. Her blev det først opdaget efter runden, så hun fik fire (forsinkede) straffeslag.

Det skabte megen debat, så senere i april kom en ny Decission der beskriver, at videobevis ikke skal bruges, hvis den ubevidste overtrædelse ikke kan ses med det blotte øje, eller spilleren har brugt sin rimelige dømmekraft.

Europa Tour dommeren Andy Mcfee

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Reglerne for cuttet i US PGA Championship

Reglerne for cuttet er ikke det samme i alle professionelle turneringer, og heller ikke i de fire majors. I US PGA Championship er det top-70...

Verdensranglisterne, 13. maj 2024

Rory McIlroy vandt på PGA Tour, men er fortsat langt fra Scottie Scheffler på førstepladsen. Thorbjørn Olesen sluttede flot af på PGA Tour, men...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk