Korn Ferry TourDiscovery fortsætter med at vise PGA TOUR i Danmark

Discovery fortsætter med at vise PGA TOUR i Danmark

Der bliver masser at glæde sig til for danske golffans i 2021, der fortsat vil kunne følge den amerikanske PGA TOUR på både Eurosport 2 og GOLFTV. Dermed er er der lagt op til verdensklassegolf i 43 af årets uger.

Forud for det der tegner til at blive et betydningsfuldt år for golf, annoncerer Eurosport et nyt partnerskab med den amerikanske PGA TOUR. Det betyder, at danske golffans fra januar 2021 kan se frem til hele 43 uger med live golf i løbet af året. Med den nye aftale har Eurosport sikret sig de attraktive golfrettigheder i mere end 30 lande, hvoraf Danmark er et af dem.

Eurosport 2 kommer i gennemsnit til at sende 16 timers live golf fra hver turneringsuge (torsdag til søndag), hvilket supplerer Eurosports i forvejen stærke sportsudbud perfekt. Dækningen vil fortsat være lokalt forankret, så det i Danmark er danske kommentatorer og eksperter, der sammen med PGA TOURs produktion, giver danskerne den bedst tænkelige golfdækning.

Det nye partnerskab betyder, at PGA TOUR vil nå ud til endnu flere seere, da endnu flere timer end tidligere, fremover vil være tilgængeligt på Eurosport 2. Og der er masser at glæde sig til i de kommende måneder. Her får Eurosports seere mulighed for at se nogle af de mest eftertragtede turneringer heriblandt THE PLAYERS Championship, Farmers Insurance Open, The Genesis Invitational og Arnold Palmer Invitational præsenteret af Mastercard, samt alt fra FedExCup Playoffs, der starter i august.

Den nye aftale bygger på det eksisterende partnerskab med PGA TOUR, som rækker tilbage til juni 2018, og supplerer det eksisterende tilbud fra streamingtjenesten GOLFTV. Mens GOLFTV fortsat vil være det bedste sted for golffans at nyde den mest dybdegående dækning, vil Eurosport give endnu flere seere muligheden for også at se med på Eurosport 2.

– Vi ekstremt glade for at udvide Discoverys aftale med PGA TOUR og berige Eurosports seere med golf i verdensklasse året rundt. Som hjemsted for de olympiske lege betyder det også, at man på Eurosport vil være i stand til at følge rejsen mod OL i Tokyo næste år for de bedste spillere, siger Andrew Georgiou, President, Eurosport and Global Sports Rights & Sports Marketing Solutions.

Rick Anderson, PGA TOUR Chief Media Officer tilføjer:

– Dagens melding er endnu et eksempel på, hvorfor vi altid har været sikre på, at vores partnerskab med Discovery ikke kun ville være godt for PGA TOUR, men også for golffans overalt i verden. Via Eurosports omfattende og stadigt voksende netværk leverer vi året rundt verdensklassedækning af PGA TOUR til flere sportsfans end nogensinde før.

– Sammen med vores partner gennem lang tid, PGA TOUR, forsøger vi altid at nå ud til flere målgrupper og skabe nye golffans, hvilket er netop det Eurosport garanterer. GOLFTV fortsætter med at superbetjene golffans og entusiaster med et uovertruffen tilbud af live PGA TOUR-dækning, on-demand indhold og eksklusive produktioner som ’My Games: Tiger Woods franchise i partnerskab med Tiger’. Det kommende år bliver et enormt år for golf, og der er intet bedre sted for golffans at nyde deres lidenskab end GOLFTV, siger Alex Kaplan, President and General Manager of Discovery Golf and GOLFTV

Eurosport og GOLFTV er en del af Discovery, der er førende indenfor real-life entertainment til et globalt publikum. Discovery indgik i juni 2018 en banebrydende 12-årig aftale med PGA TOUR i juni 2018.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

20 mio. $ – så meget tjente spillerne i Masters 2024

Man er ikke med i Masters for pengenes skyld, og på Augusta National taler man helst ikke om det. Men ikke desto mindre er...

Er der “gummiarm” i dansk golf?

Dansk golf er i rivende udvikling - altså når vi selv skal sige det. Dog forekommer det mig, at når danske golfspillere endelig kommer...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk