CoronavirusDGU's anbefalinger til privat spil i to-bolde

DGU’s anbefalinger til privat spil i to-bolde

Dansk Gof Union anbefaler fortsat at de danske golfklubbers faciliteter og aktiviteter holdes lukket, men med en række begrænsninger er man åben for, at der kan spilles private runder med én eller to personer.

Det er op til den enkelte golfklub og bane at vurdere, om man vil følge DGU’s anbefalinger, der således ikke er gældende i alle danske golfklubber.

DGU’s opdaterede vejledning til at spille golf under coronavirus pandemien er offentliggjort på danskgolfunion.dk og kan også læses nedenfor.

–oOo —

Nedenstående beskriver Dansk Golf Unions anbefalinger. Der kan dog være lokale forhold, som har betydning for anbefalingerne, hvorfor den enkelte golfklub bør overveje retningslinjerne for egen åbning.

Anbefalinger til spil på banen
  1. Spil foregår enkeltvis eller i to-bolde. Afstand på mindst ti minutter mellem bolde.
  2. Spil på banen foregår blandt spillere fra samme husstand eller med en fast spillemakker
  3. Ankomst til golfbanen sker tidligst ti minutter før reserveret starttid og spillerne kører hjem umiddelbart efter afsluttet spil
  4. Hulkopperne hæves over jorden, så bolden ikke skal samles op af hullet
  5. Flaget forbliver i hullet, men må ikke berøres
  6. Banemateriel fjernes (f.eks. river, boldvaskere og trolleys)
  7. Vandhaner på banen lukkes
  8. Affaldsspande og lignende tildækkes
  9. Det er kun klubbens egne medlemmer, som bør have adgang til banen
  10.  Klubber opfordres til at iagttage spillernes adfærd på banen og om nødvendigt lukke banen, hvis anbefalinger til sikkert spil ikke bliver overholdt
Andre praktiske anbefalinger
  1. Klubhus og indendørs faciliteter holdes lukket. Højest én person i bag rum ad gangen.
  2. Alle træningsfaciliteter holdes lukket
  3. Alle toiletfaciliteter holdes lukket, og vaskepladser bør afspærres.
  4. Benyttelse af borde og bænke omkring klubhusområdet forhindres
  5. Brug udelukkende elektronisk booking uden bekræftelse
Anbefalinger til den enkelte golfspiller
  1. Er du syg eller har symptomer, så bliv hjemme
  2. Hold den anbefalede afstand til golfklubbens ansatte/frivillige og efterlev deres anvisninger
  3. Ankomst til golfbanen sker tidligst 10 minutter før starttid og spillerne kører hjem umiddelbart efter at runden er færdigspillet
  4. Hold minimum to meters afstand til andre golfspillere
  5. Sørg for, at der ikke opstår kø på golfbanen. Der bør ikke lukkes igennem. Falder en bold bagud, bør spillerne samle bolden op og følge op, så de er i tempo med de andre bolde
  6. Undgå fysisk kontakt med andre golfspillere og deres bolde/golfudstyr/scorekort. Lad være med at give hånd eller kramme før og efter runden.
  7. Undgå at berøre flagstangen
  8. Følg sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger ift. at minimere smittespredning

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Thorbjørn Olesen i kamp mod verdens bedste i Houston

Scottie Scheffler er til start hjemme i Texas, og verdens nummer et, er naturligvis det helt store trækplaster ved Texas Children’s Houston Open efter...

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk