Lørdag den 1. august er DGU vært for invitationsturneringen Danish Content Creator Cup på Great Northern Golf Club.
Som led i at gøre golfsporten relevant for en bredere og ofte yngre målgruppe, afholder man en invitationsturnering for en række såkaldte content creators, der laver indhold til sociale medier som primært Instagram, TikTok og YouTube. Mange af dem er også influencere, hvor de får penge eller produkter for at reklamere.
Lørdag skal de spille en golfturnering på Great Northen Golf i Kerteminde, hvor DP World Tour turneringen Danish Golf Challenge begynder om halvanden uge. Danish Content Creator Cup spilles dog på 9 hullers banen Academy Course, som ikke er en del af DP World Tour banen.
DGU vil gerne hylde profiler, der hjælper med at udbrede kendskabet til dansk golf på en uformel måde, og ved at give dem en unik oplevelse håber man selvfølgelig også, at de laver indhold fra dagen, så man igen når bredt ud.
Der er 27 deltagere på dagen lige fra Claus Elming, som mange sikkert husker som vært for Vild med dans fra 2006 – 2017 samt Søren Amstrup & Andreas Hartø fra podcasten Golfshowet og til forholdsvis ukendte personer med ganske få følgere på sociale medier.
Og nogle med flere tusinde følgere, som du måske aldrig har hørt om.
Nedenfor ses en oversigt over de 27, der er med i Danish Content Creator Cup 2026 med link til indhold de laver:
- Søren Amstrup & Andreas Hartø – @Golfshowet
- Mads Dyhr – @dyhret.comedy
- Claus Elming – @Nflming
- Emilie Sofie Hansen – @Danishgolfgirl
- Morten Pedersen – @Mp_golfdk
- Frederik Berga – @Frederikbergagolf
- Hjalte Kofod – @Noob_golfing
- Pelle & Lasse Paugan – @Paugangolf
- Anni Zeuthen – @Golfbane_adventures
- Andreas Lai Caspersen – @golfforefriends
- Mads Jørgensen – @mjgolfdk
- Mikkel & Max Husted – @Hustedbrosgolf
- Mathias Thybo & Jonas Ankersen – @Timonogpumbagolf
- Mikael Lethager Dalsgaard – @Thegolfingdane
- Jonas Bünger & Victor Granhøj Mikkelsen – @Jolleogvilde
- Mathilda Mortensen & Shøle Offenbach – @fourball_dk
- Joachim Valdemar Andersen – @bumleontour
- Silke Josefine Scribner & Daisy Scribner – @theteetimesisters
- Patrick V Ghoutablé – @p.gbouable
- Christina Valgren – @Teetosserne


