Danish Golf ChampionshipDerfor skal du tage til Made in Denmark

Derfor skal du tage til Made in Denmark

Made in Denmark er på få år blevet en stor succes, og en stor del af den succes skal tilskrives det danske publikum og den unikke stemning.

Uden tilskuerne vil Made in Denmark “blot” være en almindelig Europa Tour event, og ikke den folkefest, som har gjort turneringen samt Himmerland Hill verdenskendt, og betydet, at Made in Denmark i år arrangeres for fjerde gang.

5 grunde til at besøge Made in Denmark

Og da tilskuerne er en stor del af turneringens succes og dna, så er det også vigtigt, at det danske golfpublikum, bliver ved at bakke op.

Vi har derfor lavet en top-5 liste over, hvorfor DU skal besøge Himmerland Golf & Spa Resort i næste uge.

1) Himmerland Hill – et rødt og hvidt inferno

Golfhullet som hele Europa taler om er ikke meget længere end 100 meter, men alligevel sidder periodevis 6.000 mennesker rundt om hullet og jubler, drikker fadøl, laver bølge, svinger med Dannebrog og meget mere. Oplevelsen på Himmerland Hill appellerer i høj grad til alle med en generel interesse for sport og oplevelser. Så skal man nok blive golffan, når man først sidder der.

2) Made in Denmark Festival

Igen i år har Made in Denmark sammensat et stærkt festival program. Så snart musikken slutter torsdag, fredag og lørdag går navne som Sanne Salomonsen, Sko & Torp, Peter A.G. Johnny Madsen og mange andre kunstnere på scenen i Made in Denmark Village. Kunstnerne i 2017 er et perfekt match til publikum, og vi glæder os til at festen fortsætter til ca. 23.30 hver aften.

Den dobbelte majorvinder, John Daly, tager desuden guitaren med og giver et par numre sammen med både Johnny Madsen og Lune Carlsen. Værsgo!

3) De store internationale stjerner

Den forsvarende mester, Thomas Pieters, er som nummer 27 i verden den højst-rangerede spiller på verdensranglisten nogensinde til start ved Made in Denmark. Han får i år selskab af Martin Kaymer, John Daly, Andrew “Beef” Johnston og mange andre store internationale navne. Og mens Pieters og Kaymer er et par nogenlunde kontrollerede gemytter på golfbanen, så er humørbomberne Daly og “Beef” garant for rock’n roll stemning og masser af grin. At opleve disse navne på “hjemmebane” i Danmark, er en fantastisk mulighed for danske golffans.

4) Danskerne – store som små

Alle de danske stjerner er til start, og mens Thomas Bjørn vil trække en masse opmærksomhed til sig – især torsdag, hvor han fejrer sin turnering nummer 500 på Europa Touren, så er Thorbjørn Olesen og Søren Kjeldsen de bedste bud på den første danske sejr ved Made in Denmark. Men også flere andre danskere er klar.

Jeff Winther sprudlede i 2016 og har altid lavet gode resultater på Himmerland Golf & Spa Resorts Backtee Course. Han hører bestemt til blandt de spillere, som – hvis han rammer ugen – kan spille med om de absolutte topplaceringer.

Desuden kan man opleve Anders Hansen, Lucas Bjerregaard, Lasse Jensen, Jacob Pingel Lauridsen, Joachim B. Hansen og Oliver Suhr. Så frem med klaphatten og Dannebrog og giv danskerne den optimale mulighed for at hive sejren hjem.

5) Opbakning til spillere og til Made in Denmark

Man skal støtte op om de ting man holder af. Made in Denmark er et tilbud til alle danskere om at opleve flere af stjernerne, indenfor en af verdens største sportsgrene, helt tæt på. Hvis man kan lide at få den slags tilbud, er det vigtigt, at man benytter sig af det. Og den unikke og intense stemning ved Made in Denmark giver genklang i Europa og resten af verden. Det betyder også, at stemningen er det største aktiv i forsøget på at tiltrække flere og større stjerner i fremtiden.

Så læg vejen forbi Himmerland Golf & Spa Resort fra den 24. – 27. august og bidrag til stemningen og den fremtidige udvikling af Made in Denmark. Det er sjovest, hvis vi er mange, så medbring endelig din nabo, golfkammerat, kollega eller bedre halvdel. Det bliver fantastisk igen i år.

Billetter

Billetter koster 200,- for en dagsbillet og 400,- for en partoutbillet, som gælder hele ugen.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Schauffele fører – Scheffler i top-5 efter dramatisk fredag

Anden runde af US PGA Championship blev forsinket, så 17 spillere mangler at færdigspille de sidste huller. Thorbjørn Olesen og Rasmus Højgaard er sikkert...

Scottie Scheffler anholdt inden anden runde af US PGA Ch’ship

Scottie Scheffler, der er nr. 1 på verdensranglisten, blev anholdt og lagt i håndjern tidligt fredag morgen på vej mod anden runde af US...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk