PopulærtDP World TourDe har spillet flest Europa Tour turneringer i karrieren

De har spillet flest Europa Tour turneringer i karrieren

Gennem tiderne er der 12 spillere, som har spillet 600 eller flere turneringer på Europa Touren. Sam Torrance har spillet flest, men kan blive overhalet af Miguel Angel Jiménez.

600 turneringer er mange, og kræver hvad der svarer til 26 årlige turneringer gennem mere end 23 sæsoner.

Raphaël Jacquelin er den seneste til at runde milepælen på 600 turneringer, hvilket han gjorde i Abu Dhabi HSBC Championship presented by EGA 2018.

Søren Kjeldsen har spillet 575 turneringer

Med indtil videre 575 turneringer er Søren Kjeldsen den dansker, som har spillet flest turneringer, og han nærmer sig også de 600. Thomas Bjørn har spillet 526 turneringer.

Sam Torrance har spillet 706 turneringer

Nu 65-årige Sam Torrance er den der har spillet turneringer med 706 fra 1972 – 2010. 706 er det officielle tal, selvom der kun fremgår 702 turneringer af hans Europa Tour profil-side.

Han kommer næppe til at spille flere, men det gør 55-årige Miguel Angel Jiménez med pt. 697 turneringer, så han kan meget vel snart overhale Sam Torrance.

Sam Torrance – Foto: golfsupport.nl

Jiménez spillede syv turneringer i 2017 sæsonen og seks turneringer i 2018 sæsonen. Han spiller primært på PGA Tour Champions, men senest deltog han i Honma Hong Kong Open presented by Amundi, hvor han missede cuttet.

Miguel Angel Jiménez – samt i øvrigt også Colin Montgomerie, David Howell, Robert Karlsson og Raphaël Jacquelin – er også tilmeldt denne uges Omega Dubai Desert Classic.

Nedenfor ses de 12 spillere, som har spillet 600 eller flere turneringer på Europa Touren.

Listen er opdateret pr. 21. januar 2019:

Nr.TurneringerNavnSejreLand
1706Sam Torrance21Skotland
2697Miguel Angel Jiménez21Spanien
3687Barry Lane5England
4637Colin Montgomerie31Skotland
5613Roger Chapman1England
6609Paul Lawrie8Skotland
7608David Howell5England
8607Robert Karlsson11Sverige
9603Eamon Darcy4Irland
10600Peter Baker3England
11600Malcolm MacKenzie1England
12600Raphaël Jacquelin4Frankrig
Colin Montgomerie – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts

Nyprofessionelle Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts, som var årets første ECCO Tour turnering i Danmark efter to turneringer i...

Verdensranglisterne, 22. april 2024

Scottie Scheffler udbyggede sin føring med endnu en sejr, Wyndham Clark er nu nr. 3 mens Ludvig Åberg er bedste skandinav på en 6....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk