PopulærtDP World TourDe 57 æresmedlemmer på Europa Touren

De 57 æresmedlemmer på Europa Touren

Siden 1978 har Europa Tourens givet sin fornemste hæder, Honorary Life Membership (Æresmedlem på livstid, red.), til 57 personer.

Den seneste modtager er Collin Morikawa for sin sejr i The Open 2021. Det kommer ikke som en overraskelse, da det er kutyme for Europa Touren, at give hæderen til alle, som vinder en major, mens de er medlem af Europa Touren.

Den næste som vil formentlig være Jon Rahm, der vandt US Open 2021. Rahm deltog ikke i sæsonfinalen, som Morikawa vandt, men vil sandsynligvis blive tildelt hæderen ved en senere lejlighed.

Det er ikke kun major vindere som bliver æresmedlemmer

Det er dog langt fra kun major vindere som hædres, da rækken af æresmedlemmer tæller også andre, som har markeret sig og bidraget til Europa Touren og golfsporten.

Heriblandt Luke Donald og Lee Westwood, der ikke har vundet en major, men har været nr. 1 på verdensranglisten. Og Sam Torrance i 2017 som anerkendelse for hans 21 sejre i 706 Europa Tour turneringer og otte Ryder Cup deltagelser inden han som kaptajn vandt Ryder Cup 2002. Derudover vandt han Senior Tour Order of Merit tre gange.

Der er også andre modtagere, som har bidraget til Europa Touren og golfsporten, som den første modtager i 1978, John Jacobs, der var med til at grundlægge Europa Touren der havde sin første sæson i 1972.

Nicklaus blev hædret for Ryder Cup udvidelse

Jack Nicklaus fik hæderen som 74-årig i 2014, da Ryder Cup blev spillet på den Nicklaus designede PGA Centenary på Gleneagles.

Nicklaus var om nogen idémanden til, at Ryder Cup blev ændret fra at være USA mod Storbritannien og Irland til at være USA mod Europa. Det foreslog Nicklaus i 1977, og allerede fra 1979 blev det USA mod Europa, hvilket har været medvirkende til den store sportslige og kommercielle succes, Ryder Cup er blevet.

Arnold Palmer og Gary Player blev æresmedlemmer i 1995.

Jack Nicklaus, Arnold Palmer og Gary Player som Honorary Starters ved Masters 2016 – Foto: golfsupport.nl
En stor ære som giver medlemskab på livstid

Det er en hæderpris, som giver nogle fordele. Modtagere kan således for evigt være medlem af Europa Touren, men man skal dog leve op til kravene for at tælle med på Race to Dubai ranglisten.

Æresmedlemmer får ikke automatisk en kategori på Europa Touren, så for at få et fuldt kort, skal man fortsat spille sig til én af Europa Tourens kategorier.

Nedenfor ses de 57, som har fået tildelt Honorary Life Membership hæderen af Europa Touren. Majors er udtryk for antal major sejre i karrieren, mens ET sejre er antallet af Europa Tour sejre inkl. majors siden 1972.

Listen er opdateret den 22. december 2021:

ÅrNavnLandMajorsET sejre
2021Collin MorikawaUSA24
2019Shane LowryIrland15
Patrick ReedUSA13
2018Francesco MolinariItalien16
2017Sergio GarciaSpanien116
Sam TorranceSkotland021
2016Henrik StensonSverige111
Danny WillettEngland18
Peter OosterhuisEngland07
2014Jack NicklausUSA189
2013Justin RoseEngland111
Dave ThomasWales00
2012Roger ChapmanEngland01
Mark JamesEngland018
Tommy HortonEngland04
Brian HuggettWales02
Luke DonaldEngland07
2011Lee WestwoodEngland025
Charl SchwartzelSydafrika111
Rory McIlroyNordirland414
Darren ClarkeNordirland114
2010Tom WatsonUSA88
Louis OosthuizenSydafrika19
Graeme McDowellNordirland110
Martin KaymerTyskland211
2008Trevor ImmelmanSydafrika14
2007Padraig HarringtonIrland315
Angel CabreraArgentina25
2005Michael CampbellNew Zealand18
2004John PantonSkotland00
Christy O’ConnorIrland01
Neil ColesEngland07
2003Bernard GallacherSkotland010
Peter AllissEngland00
2002Retief GoosenSydafrika114
2001Vijay SinghFiji313
1999Greg NormanAustralien214
Paul LawrieSkotland18
1998Ernie ElsSydafrika428
1997Colin MontgomerieSkotland031
1995Gary PlayerSydafrika94
Arnold PalmerUSA72
Bob CharlesNew Zealand14
1994José María OlazábalSpanien223
1992Ian WoosnamWales129
1987Sir Nick FaldoEngland630
1985Sandy LyleSkotland218
Bernhard LangerTyskland242
Max FaulknerEngland10
Fred DalyNorirland10
Sir Henry CottonEngland30
1983Tony JacklinEngland28
Seve BallesterosSpanien550
1982Peter ButlerEngland00
1978Dai ReesWales00
Bernard HuntEngland00
John JacobsEngland00

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts

Nyprofessionelle Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts, som var årets første ECCO Tour turnering i Danmark efter to turneringer i...

Verdensranglisterne, 22. april 2024

Scottie Scheffler udbyggede sin føring med endnu en sejr, Wyndham Clark er nu nr. 3 mens Ludvig Åberg er bedste skandinav på en 6....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk