David Nyfjäll vandt Cutter & Buck turneringen Crona Software Halland Open, hvor Joachim B Hansen blev bedste dansker. Nyfjäll vandt også i Finland i sidste uge.
Inden finalerunden var Bjørn La Cour Søborg nr. 9 i -7 med 5 slag til Alexander Lindström på førstepladsen. Han faldt dog tilbage, og med en runde i -4 blev Joachim B Hansen bedste dansker på en 14. plads i -8.
Jamie Tofte Nielsen og Frederik Birkelund delte 18. pladsen i -7 efter runder i -3, mens Jonas Lykke Petersen og Bjørn La Cour Søborg blev nr. 24 i -6, Claes Thrane Borregaard og Jens Kristian Thysted nr. 31 i -5, Mads Røddik nr. 34 i -4, Oskar Ambrosius, Magnus Lohse Ingvardsen og Emil Tingsted Blum blev nr. 41 i -3 mens Jonas Lykke Sørensen og Theis Poulsen delte 45. pladsen i -2-
De øvrige danskere missede cuttet i Laholms Golfklubb 60 km. nord for Helsingborg.
David Nyfjäll gik finalerunden i -4 og vandt i -14 foran Sebastian Petersen i -13, mens Jakob Hansson, Jesper Sandborg, Gustav Andersson og Alecander Lindström delte 3. pladsen i -12.
David Nyfjäll vandt Finnish Open by FootJoy i sidste uge, og vandt i øvrigt også Smørum Open 2025.


