Både Rasmus Højgaard, Emily Pedersen og Nicole Broch Estrup er til start i USA i denne uge, og de skal alle tre op mod verdens bedste mænd og kvinder. Højgaard spiller CJ Cup i Las Vegas, mens kvinderne er i New York til Aramco Series.

Begge turneringer kan ses på GOLFTV og PGA TOUR også på Eurosport 2 med danske kommentatorer.

Det er en sand stjerneparade, der er til start i det 78 mand store felt i denne uge, hvor der på PGA TOUR spilles CJ Cup. 24 af verdens 30 bedste spillere er med, og det betyder også, at der er rigtig mange verdensranglistepoint at spille om.

Ni af USA 12 vindende Ryder Cup spillere er med. Dustin Johnson, Collin Morikawa Justin Thomas, Xander Schauffele de fire højst rangerede spillere til start, men hold også øje søndagens vinder Sungjae Im, Jordan Spieth, Viktor Hovland eller Rory McIlroy værd at nævne blandt de mange profiler.

Rasmus Højgaard spiller igen i denne uge med på PGA TOUR. Turneringen spilles uden cut, så det er en rigtig god mulighed for danskeren at måle sig med verdens bedste og tjene gode point til verdensranglisten.

CJ Cup spilles i år på The Summit Club. En bane der er designet af Tom Fazio, og hvor man fra banen kan se ind til Las Vegas mest berømte gade, The Strip.

Lige nu tilbydes golffans 7 gratis dages adgang på GOLF.TV

The CJ CUP @ the Summit kan følges på GOLFTV og Eurosport 2

Torsdag den 14.10.: 23.00 – 02.00 (Featured Groups fra 16.15)

Fredag den 15.10.: 23.00 – 02.00 (Featured Groups fra 16.15)

Lørdag den 16.10.: 23.00 – 02.00 (

Søndag den 17.10.: 23.00 – 02.00

Jesper Knudsen og Andreas Hartø kommenterer.

Emily og Nicole i kamp mod Solheim Cup profiler

Ladies European Tour er rykket til New York for at spille endnu en Aramco Series. Det er turneringen, hvor der både er en individuel turnering, samt en holdkonkurrence. Emily Pedersen og Nicole Broch Estrup er med, og de er i fint selskab med hele ni Solheim Cup spillere deriblandt begge Korda søstre.

GOLFTV sender direkte torsdag og fredag fra 19.00 – 23.00 og lørdag fra 20.30 – 00.30.

PGA TOUR Champions bliver også interessant at følge i denne uge. Ernie Els er forsvarende mester i SAS Championship, og han skal op mod en række profiler som Padraig Harrington, Retief Goosen, Davis Love III med flere. Turneringen kan ses på GOLFTV fra fredag til søndag fra 20.30 – 23.00.

Kort om Discovery Networks Danmark

Discovery Networks Danmark er den danske medievirksomhed bag blandt andet Kanal 5, 6’eren, Eurosport- og Discovery-kanalerne samt streamingtjenesterne Eurosport Player og Dplay. Discoverys 12 tv-kanaler har en samlet kommerciel seerandel på godt 20 pct., hvilket gør Discovery til den tredjestørste kommercielle tv-gruppe i Danmark. På tværs af Discoverys platforme får brugerne en stærk kombination af seriøst underholdende programmer, nærværende reportager og førsteklasses sport som bl.a. fodboldlandsholdets kampe, Superligaen og Premier League. Discovery Networks Danmark har en dansk ledelse og er ejet af Discovery, Inc.. Besøg vores hjemmeside for flere nyheder om Discovery.

Kort om GOLFTV

GOLFTV er den første destination, som forener alle golffans over hele verden. Hjertet af GOLFTV er live og on-demand streaming, som viser alle øjeblikke af PGA TOUR med verdens bedst spillere. Gennem innovation og teknologi tilbyder GOLFTV en ny måde at se, spille og engagere sig i spillet hver dag. GOLFTV er en del af Discovery. Besøg GOLF.TV og følg @GOLFTV på Twitter og på Facebook for at få de seneste nyheder.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.