PopulærtLadies European TourDanske kvindelige profiler runder året af i Spanien

Danske kvindelige profiler runder året af i Spanien

Både Nanna Koerstz Madsen og Nicole Broch Larsen er taget direkte fra sæsonfinalen på LPGA Tour til det sydlige Spanien og denne uges Ladies European Tour Andalucia Costa del Sol Open de España Femenino.

Hele turneringen kan ses på GOLFTV.

Danmarks to bedste kvindelige golfspillere er hjemme i Europa, og spiller med på Ladies European Tour i Spanien. Både Nanna Koerstz Madsen og Nicole Broch Larsen har deres primære fokus på den amerikanske tour, hvor de for første gang begge kvalificerede sig til sæsonfinalen i sidste uge.

Nicole Broch Larsen – Foto: golfsupport.nl

På verdensranglisten er begge danskere nu i top 80, så hvis der ikke er alt for meget jetlag med over Atlanten, så bør de være blandt forhåndsfavoritterne i et ellers stærkt felt. Nicole Broch Larsen spiller sammen med nummer to og fire på LET’s Order of Merit i en af torsdagens tv-bolde, mens Nanna K. Madsen har selskab af amerikanske Beth Allen og Klara Spilkova.

Solheim Cup kaptajn Catriona Matthews er også med på Aloha Golf Club, og spiller med Cheyenne Woods i de første runder. Den dobbelte vinder af turneringen fra 2016 og 2017, Azahara Muñoz fra Spanien, er naturligvis med, og hun skal ud sammen med 2018 vinderen, Hollands Anne van Dam.

I næste uge fra onsdag til lørdag sender GOLFTV fra Bahamas, når Tiger Woods er vært for Hero World Challenge med 18 af verdens bedste spillere i feltet, og ugen efter gælder det Presidents Cup fra Royal Melbourne.

Lige nu tilbydes golffans 7 gratis dages adgang på GOLF.TV

Andalucia Costa del Sol Open de España Femenino kan følges på GOLFTV
  • Torsdag den 28.11.: 14.30 – 17.30
  • Fredag den 29.11.: 14.30 – 17.30
  • Lørdag den 30.11.: 14.00 – 17.00
  • Søndag den 1.12.: 14.00 – 17.00
Kort om Discovery Networks Danmark

Discovery Networks Danmark er den danske medievirksomhed bag blandt andet Kanal 5, 6’eren, Eurosport- og Discovery-kanalerne samt streamingtjenesterne Eurosport Player og Dplay. Discoverys 12 tv-kanaler har en samlet kommerciel seerandel på godt 20 pct., hvilket gør Discovery til den tredjestørste kommercielle tv-gruppe i Danmark. På tværs af Discoverys platforme får brugerne en stærk kombination af seriøst underholdende programmer, nærværende reportager og førsteklasses sport som bl.a. fodboldlandsholdets kampe, Superligaen og Premier League. Discovery Networks Danmark har en dansk ledelse og er ejet af Discovery, Inc.. Besøg vores hjemmeside for flere nyheder om Discovery.

Kort om GOLFTV

GOLFTV er den første destination, som forener alle golffans over hele verden. Hjertet af GOLFTV er live og on-demand streaming, som viser alle øjeblikke af PGA TOUR med verdens bedst spillere. Gennem innovation og teknologi tilbyder GOLFTV en ny måde at se, spille og engagere sig i spillet hver dag. GOLFTV er en del af Discovery. Besøg GOLF.TV og følg @GOLFTV på Twitter og på Facebook for at få de seneste nyheder.

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Kvinder: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Chiara Tamburlini vandt Joburg Ladies Open på LET, hvor Sofie Kibsgaard blev nr. 64. Cecilie Finne-Ipsen missede cuttet. På LPGA spillede man årets første major,...

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage – 4 sejre i 5 turneringer

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet fire af sine seneste fem turneringer! Og det har været i stærke felter mod...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk