Danish Golf ChampionshipDansk verdensklasse på hjemmebane – billetsalget til Made in HimmerLand er i...

Dansk verdensklasse på hjemmebane – billetsalget til Made in HimmerLand er i gang

Billetsalget til Made in Denmark 2022 er startet. Ønsket om at give publikum endnu bedre oplevelser, er den primære årsag til at turneringen har begrænset antallet af billetter markant.

Bedre forhold og nye oplevelser

– Det har været vigtigt for os, at det stadig skal være muligt for langt de fleste at opleve verdens bedste golfspillere i HimmerLand. Så selv om det er en prisstigning, er det stadig en meget rimelig pris både når vi sammenligner med tilskuerpriser ved andre golfturneringer og med priser på billetter til sportsarrangementer, festivaler og andre arrangementer, hvor man som tilskuer har adgang til flere dages oplevelser i verdensklasse, siger Flemming Astrup.

KØB BILLETTER HER

Han er heller ikke i tvivl om, at turneringen trods færre tilskuere stadig vil kunne skabe en fantastisk ramme ved blandt andet hul 16, der er kendt som HimmerLand Hill.

– Det er jo en vigtig del af turneringens identitet, og det vil det også være fremover. Til gengæld betyder beslutningen om at lukke færre tilskuere ind, at vi kan forberede os langt bedre til selve turneringen og blandt andet tilbyde gratis og bedre parkeringsforhold, bedre forplejning og bedre plads til tilskuerne. Samtidig kan vi åbne for adgang til områder, som tidligere har været forbeholdt sponsorer, blandt andet til det ”verdensberømte” Heineken-telt der flyttes fra hul 14 til 16. teested og til restaurantterrassen ved 1. og 18. green, siger Flemming Astrup.

Billetterne til Made in HimmerLand bliver sat til salg den 10. december på ticketmaster.dk via dette link

FAKTA:

Golfturneringen Made in HimmerLand afvikles i 2022 for ottende gang og er Danmarks største tilbagevendende sportsbegivenhed. Turneringen er en del af European Tour, der for nylig skiftede navn til DP World Tour. Præmiesummen forhøjes i 2022 til 22,5 millioner kr. Forsvarende mester er østrigske Bernd Wiesberger.

BILLETPRISER 2022: (+ gebyr)
Partout (5 dage):995,- kr.
31. aug.- Pro-Am:95,- kr.
1. sept. – 1. runde:195,- kr.
2. sept. – 2. runde:295,- kr.
3. sept. – 3. runde:395,- kr.
4. sept. – Finale:495,- kr.
Børne Partout (født 2007 eller senere)50,- kr.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Brødrene Højgaard spiller sammen ved Zurich Classic of New Orleans

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen ved årets makkerturneringen på PGA TOUR, hvor også Thorbjørn Olesen er med. I alt er 160 spillere med...

Se en række forrygende slag fra sponsortelte på PGA Tour

PGA Tour har samlet nogle af de bedste slag fra sponsortelte under turneringer. Indimellem slår spillerne så skæve slag, at deres bold ligger i sponsortelte,...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk