DiverseDanmarks største private Pro-Am turnering vender stærkt tilbage

Danmarks største private Pro-Am turnering vender stærkt tilbage

Efter et år uden vender Kunde & Co’s The Hurdle tilbage for 15. gang. En golfturnering, hvor et udpluk af Danmarks unge golftalenter konkurrerer om en samlet præmiesum på intet mindre end 574.000 kr.

Mandag den 6. september afholdes der atter the Hurdle, arrangeret af branding- og marketingbureauet Kunde & Co. Traditionen tro er det Søllerød Golfklub, der klargør sine greens, når golfkøllerne endnu engang skal svinges.

Dagen igennem konkurreres der om pengesummer for i alt 574.000 kr., sponsoreret af en række virksomheder fra dansk erhvervsliv. Der er altså meget på spil, når turen igen går gennem golfklubbens 18-hullers bane.

Pro’er på hold med amatører

Til The Hurdle bliver nogle af Danmarks mest talentfulde unge golfspillere inviteret til at spille med øvede amatørgolfspillere. De 25 hold består således igen i år af én pro og tre amatører, der sammen skal spille sig til en sejr i turneringens Pro-Am holdkamp. Derudover skal pro’erne dyste i Pro-Individuel turneringen og sidst, men ikke mindst, i den nervepirrende shoot-out turnering på Par 3-banen, der alene giver en præmiesum på 50.000 kr.

En af de helt store vindere i 2019 blev Nicolai Tinning. Han kunne med en sejr i Pro-Am holdturneringen tage hjem med en samlet præmiesum på 96.750 kr. Nicolai Tinning er igen i år at finde på deltagerlisten til The Hurdle.

– Jeg tør godt tale på vegne af alle spillerne og sige, at vi virkelig ser frem til, at The Hurdle igen kan afholdes. Dagen kan bedst beskrives som juleaften for professionelle golfspillere. Turneringer som denne gør en utrolig stor forskel for os, siger Nicolai og tilføjer:

– Det er et fantastisk arrangement og klart en af Danmarks bedste Pro-Am turneringer. Jeg har spillet med det samme hold fem gange, så vi kender hinanden utrolig godt, og jeg håber selvfølgelig, at vi kan tage trofæet med hjem igen i år.

Nicolai Tinning med sit hold efter sejren i holdturneringen ved The Hurdle 2019 – Foto: PR
Årets deltagende talenter

På deltagerlisten er der flere navne, der pryder ranglisterne fra European Tour, Challenge Tour og Nordic League så som Benjamin Poke, Niklas Nørgaard Møller, Nicolai Kristensen, Marcus Helligkilde, Oliver Hundebøll, Martin Simonsen og Nicolai Tinning.

Fakta
  • The Hurdle 2021 afholdes mandag den 6. september med gunstart kl. 9.30 i Søllerød Golfklub, Brillerne 9, 2840 Holte. Alle interesserede er velkomne – der er ingen entré.
  • The Hurdle udspiller sig i krydsfeltet mellem pro’er og øvede amatører, hvor førstnævnte coacher de tre amatører, de spiller sammen med – så de som hold kan hive en sejr hjem.
  • Ca. 25 professionelle talenter deltager; heriblandt, Benjamin Poke, Niklas Nørgaard Møller, Nicolai Kristensen, Marcus Helligkilde, Oliver Hundebøll, Martin Simonsen og Nicolai Tinning.
  • Kunde & Co er hovedsponsor af præmiesummen. Medsponsorer er bl.a. Phase One, Checkmate, Beierholm, Golf Business Partner, Bjørst Advokatfirma, Bygma, Artha, I & T, Deloitte, Lund Byggeri, Danpo, Swedoor JW, ECCO og N. Eilersen.
  • The Hurdle er opkaldt efter Kunde & Co’s hækkeløbsfilosofi, hvor det for en virksomhed handler om at passere en række hække med marketingdiscipliner for at opnå en stærk markedsposition.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se en række forrygende slag fra sponsortelte på PGA Tour

PGA Tour har samlet nogle af de bedste slag fra sponsortelte under turneringer. Indimellem slår spillerne så skæve slag, at deres bold ligger i sponsortelte,...

Dansk trio i par-turnering på PGA Tour

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen og Thorbjørn Olesen med Matt Wallace i PGA Tour holdturneringen Zurich Classic of New Orleans. Selvom der spilles...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk