KlubnytDanmark blev nr. 7 ved hold EM i paragolf

Danmark blev nr. 7 ved hold EM i paragolf

Det danske paragolf landshold med Rasmus Løt, Flemming Rasmussen, Stefan Mørkholt og Mette Wegge Lynggaard blev nr. 7 ved hold EM. Det Belgiske Golfforbund og klubben Koksjide Golf ter Hille var værter.

Irland vandt guld i suveræn stil med en samlet score i -3, mens Sverige fik sølv med en score i +22 og England bronze i +37.

Vi har modtaget følgende fra det danske hold:

Tredje gang blev desværre ikke lykkens gang for vore 4 deltagere – men der var dog klare forbedringer i den afsluttende individuelle runde. På de sidste 18 huller var det især Stefan Mørkholt som viste at han stadig er én af Europas bedste paragolfere. Med en afsluttende score på 76 i den individuelle runde som inkluderede en eagle samt et par birdies var han i høj grad med til at trække vores hold op til en flot 4. plads, hvis man nøjes med at kigge på de individuelle præstationer på sidstedagen – kun 1 slag fra England på 3. pladsen.

DGU´s team captain Jesper Hviid konkluderer:

– I den samlede stilling for hold-EM kunne holdet desværre ikke helt leve op til målsætningen om en top-5 placering. Det endte med en samlet 7. plads og det fremgår klart, at det især var foursome matchen som kostede dyrt. Det er derfor en matchform som landstræner Jan Frej Pedersen og holdet nok skal specialtræne i op til næste hold-EM som afvikles i 2024.

European Team Championship for Golfers with Disabilty, resultat

Mette Wegge Lynggaard inviteret til LET Pro-Am

I forbindelse med den afsluttende gallamiddag kunne EDGA´s præsident Tony Bennet overrække Mette Wegge Lynggaard en invitation til en pro/am i forbindelse med en af LET´s matcher medio august i Sverige. Det er et kæmpe skulder klap til Mette og dejligt at hendes mange træningstimer nu har resulteret i denne anerkendelse.

Mette Wegge Lynggaard – Foto: Jesper Hviid

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 28. april 2025

Marco Penge vandt Hainan Classic på DP World Tour, hvor Rasmus Neergaard-Petersen blev nr. 4. Andrew Novak & Ben Griffin vandt holdturneringen Zurich Classic of...

Se højdepunkter fra Hainan Classic 2025

DP World Tour turneringen Hainan Classic blev ikke sendt direkte på TV og streaming på grund af logistiske udfordringer. Der blev i stedet lavet en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk