ECCO TourDaniel Agger støtter op om ECCO Tour turnering på Fyn

Daniel Agger støtter op om ECCO Tour turnering på Fyn

ECCO Tour turneringen, Tinderbox Charity Challenge på Langesø Golf på Nordfyn får nu prominent opbakning. Det er den tidligere anfører for det danske fodboldlandshold, Daniel Agger, der involverer sig i turneringen, mens Red Barnet bliver modtager af de rejste penge.

Daniel Agger stiftede for otte år siden velgørenhedsorganisationen ”The Agger Foundation”, og det er netop The Agger Foundation, der nu bliver ny velgørenheds-samarbejdspartner ved Tinderbox Charity Challenge – Supported by The Agger Foundation.

Daniel Agger vil hjælpe udsatte børn og unge

– Jeg har stiftet Agger Foundation, hvor jeg laver forskellige charity aktiviteter, og hvor jeg blandt andet har et større dansk projekt i støbeskeen. I efteråret havde jeg en snak med Flemming (Astrup  red.) som fortalte om planerne for Tinderbox Charity Challenge 2017 – et koncept som jeg mente passede perfekt til min foundation. Derfor var det naturligt for mig at involvere mig, udtaler Daniel Agger.

– Jeg har været heldig i mit liv. Mine forældre har altid været der og vist vejen, og jeg har haft et job, der har sikret fundamentet for mig og min familie. Ikke alle børn er så privilegerede at få de muligheder og forudsætninger, som mange af os andre har haft. Jeg vil derfor gerne give tilbage og være med til at støtte ECCO Tour og Tinderbox Charity Challenges indsamling til fordel for Red Barnet. Jeg håber at vi i fællesskab kan give en række børn og unge et skub i den rigtige retning, slutter Daniel Agger.

Daniel Agger (th.) går nu ind i ECCO Touren og bakker op omkring Tinderbox Charity Challenge på Langesø Golf. Til venstre ses ECCO Tour ejer, Flemming Astrup.
Red Barnet glad for ekstra resurser

Generalsekretær i Red Barnet, Jonas Keiding Lindholm er glad for, at ECCO Touren og Tinderbox Charity Challenge nu kommer Red Barnet til gode.

Det er en kæmpe håndsrækning til udsatte børn og unge på Fyn og et stort skulderklap til vores mange dedikerede frivillige, at Tinderbox Charity Challenge 17 har tænkt på Red Barnet. I årtier har vi hjulpet udsatte børn og unge på Fyn ud af ensomhed og ind i fællesskabet med andre børn i fritiden. Nu kan vi hjælpe endnu flere børn og unge med netværk og positive sociale oplevelser, som ruster dem til hverdagen og giver dem håb for fremtiden, udtaler Jonas Keiding Lindholm.

Tinderbox ser frem til samarbejdet

Også Tinderbox’ festivalchef, Brian Nielsen, glæder sig over Agger Foundations involvering i Tinderbox Charity Challenge, og at det er Red Barnets arbejde på Fyn, der skal modtage den forhåbentligt store velgørenhedscheck.

– Tinderbox er blevet en succes på baggrund af den store opbakning i Odense og på Fyn, og vi vil gerne gengælde. Vi ser meget frem til samarbejdet med Agger Foundation, hvor overskuddet fra vores golfturnering vil være med til at støtte Red Barnets projekter i Odense og på Fyn, forklarer Brian Nielsen.

Tinderbox Charity Challenge Supported by The Agger Foundation afvikles fra 14. -16. juni. Inden turneringen, den 12. og 13. juni afvikles Pro-Ams, hvor virksomheder og erhvervsfolk spiller side om side med de professionelle, og den 12. juni afvikles for den samme gruppe deltagere en stor fundraising dinner på Langesø Slot med god mad, underholdning, musik og meget mere.

Overskuddet deles 50/50 mellem de professionelles præmiesum og Red Barnets arbejde for udsatte børn og unge på Fyn.

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Adrian Otaegui vandt Volvo China Open

Adrian Otaegui vandt Volvo China Open, der blev afkortet til tre runder. Niklas Nørgaard kæmpede for top-10, men sluttede udenfor top-30. Det var første...

Hongtaek Kim vandt GS Caltex Maekyung Open Golf Championship

Hongtaek Kim vandt GS Caltex Maekyung Open Golf Championship på Asian Tour og Korean Golf Tour. Inden finalerunden førte Junghwan Lee fra Sydkorea i -11...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk