PopulærtPGA TourCappelen jagter endnu en topplacering i Dominikanske Republik

Cappelen jagter endnu en topplacering i Dominikanske Republik

Corales Puntacana Resort & Club Championship afvikles noget usædvanligt for anden gang i denne sæson, efter at 2020 udgaven blev rykket til september. For seks måneder siden sluttede Sebastian Cappelen på 11. pladsen, og fik dermed sin bedste placering i denne sæson på PGA TOUR.

Hele turneringen kan ses på GOLFTV, Eurosport 1 og discovery+ med danske kommentatorer.

Det blev til fire gode runder for Sebastian Cappelen ved hans første møde med banen i den Dominikanske Republik tilbage i september måned, og fynboen håber nok på et lignende udfald denne gang. Cappelen kommer til Punta Cana efter et misset cut i Honda Classic, og har brug for point til FedEx Cup ranglisten, hvis han ikke skal falde for langt bagud.

Der er flere europæere, der har taget turen til den caribiske ø. De belgiske ”brødre” Thomas Pieters og Thomas Detry er med. Detry har spillet med de seneste gang turneringen er blevet afviklet da hans familie har hus i den Dominikanske Republik. Denne gang har han så taget Pieters med, og de to må bestemt regnes blandt forhåndsfavoritterne.

De to belgiere er placeret som nummer 76 og 77 i verden, og lige foran dem ligger Danny Willett. Englænderen kom ikke med i ugens WGC Dell Matchplay, og er sammen med australske Lucas Herbert de højst rangerede spillere i feltet, og også et par af dem, der er værd at holde øje med.

I 2019 vandt Grame McDowell, og nordireren er naturligvis med igen. Det samme er Hudson Swafford, der vandt her i september. Swafford har ikke klaret et cut siden januar, så han glæder sig nok til gensynet med banen. 

De første to dage sendes der live på GOLFTV, mens Eurosport 1 og discovery+ sender forskudt om aftenen, mens weekendens to runder kan ses direkte på alle platforme.

Lige nu tilbydes golffans 7 gratis dages adgang på GOLF.TV 

Corales Puntacana Resort & Club Championship kan følges på GOLFTV og Eurosport 1
  • Torsdag den 25.3.: 15.00 – 18.00 (Eurosport 1 fra 21.00)
  • Fredag den 26.3.: 15.00 – 18.00 (Eurosport 1 fra 21.00)
  • Lørdag den 27.3.: 19.00 – 22.00
  • Søndag den 28.3.: 20.30 – 23.00

Anders Sigdal og Andreas Hartø kommenterer.

Kort om Discovery Networks Danmark

Discovery Networks Danmark er den danske medievirksomhed bag blandt andet Kanal 5, 6’eren, Eurosport- og Discovery-kanalerne samt streamingtjenesterne Eurosport Player og Dplay. Discoverys 12 tv-kanaler har en samlet kommerciel seerandel på godt 20 pct., hvilket gør Discovery til den tredjestørste kommercielle tv-gruppe i Danmark. På tværs af Discoverys platforme får brugerne en stærk kombination af seriøst underholdende programmer, nærværende reportager og førsteklasses sport som bl.a. fodboldlandsholdets kampe og Superligae. Discovery Networks Danmark har en dansk ledelse og er ejet af Discovery, Inc.. Besøg vores hjemmeside for flere nyheder om Discovery.

Kort om GOLFTV

GOLFTV er den første destination, som forener alle golffans over hele verden. Hjertet af GOLFTV er live og on-demand streaming, som viser alle øjeblikke af PGA TOUR med verdens bedst spillere. Gennem innovation og teknologi tilbyder GOLFTV en ny måde at se, spille og engagere sig i spillet hver dag. GOLFTV er en del af Discovery. Besøg GOLF.TV og følg @GOLFTV på Twitter og på Facebook for at få de seneste nyheder.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk