Legends TourC More-podcast med Steen Tinning: Jeg har et gen, der driver mig...

C More-podcast med Steen Tinning: Jeg har et gen, der driver mig fremad

Steen Tinning satte golf på landkortet herhjemme og fortæller i C Mores populære podcast, Chip In, om sin karriere og et særligt gen, der hele tiden driver ham fremad.

– Jeg ved ikke, hvor det gen kommer fra, men det er der bare. Og det er egentlig det, jeg har levet på hele min karriere. Den der lyst til hele tiden at forbedre mig selv, fortæller Steen Tinning i 13. udgave af Chip In, som er tilgængelig på Itunes og Soundcloud.

– Jeg kan have lavet nok så mange dårlige resultater, men når jeg sidder i bilen eller i flyveren på vej hjem fra et dårligt resultat, så er der bare et eller andet, der trækker i mig, der siger, at det her kan jeg gøre bedre. Og straks går der en analysering i gang om, hvad der skal til for at forbedre de her ting, fortsætter 55-årige Steen Tinning.

Steen Tinning blev professionel tilbage i 1985 og vandt to sejre på European Tour – The Celtic Manor Resort Wales Open 2000 og Telefonica Open de Madrid 2002. I Chip In fortæller han om sine sejre og også om, hvordan Thomas Bjørn smittede positivt af på ham.

De to boede sammen i hele Bjørns debutsæson i 1996. Og selvom Thomas Bjørn dengang var den unge debutant, så fik det stor betydning for Tinnings egen karriere.

– Thomas satte en standard inden for dansk golf, og den skulle vi alle sammen være med på, hvis vi ville noget inden for dansk golf, siger Steen Tinning, der stoppede på European Tour efter 2003-sæsonen på grund af rygproblemer.

I selskab med vært, Anders Sigdal, fortæller Steen Tinning om at overvinde rygproblemerne og give sig i kast med ironman og om at gøre comeback som golfspiller på Senior Tour efter otte års pause.

Steen Tinning vandt to gange i sin debutsæson på Senior Tour, og især den første sejr i Berenberg Masters i 2013 var helt speciel.

– Det var helt vildt – det var fantastisk. Det at slå Bernhard Langer i hans turnering i Tyskland var jo helt fantastisk for mig, og det gjorde det comeback komplet for mig, siger Steen Tinning, der er flyttet til USA i håbet om at spille fast på PGA Champions Tour.

– Det er en lukket klub. De vil gerne have deres bedste amerikanske spillere på den tour. Og der er meget få muligheder for at klemme sig ind blandt alle de tidligere majorvindere, siger Tinning, som ofte forsøger at kvalificere sig til en turnering mandagen inden turneringsstart.

– Det er et helt andet show i USA, end jeg er vant til. Vi er omkring 50-60 spillere, der over 18 huller spiller om fire ledige pladser. Så slår du ikke omkring 3-8 slag under par, så kan du lige så godt tage hjem. Du kan ikke bare fedtspille. Den skal bare have fuld gas. Og det har ændret min måde at tænke golf og har gjort mig meget mere aggressiv. Det er en fantastisk udfordring at få, selvom det er på grænsen til det umulige, lyder det fra Steen Tinning.

Steen Tinning var senest med i majorturneringen KitchedAid Senior PGA Championship, men klarede ikke cuttet. Og i denne uge er han med i Staysure Tour-turneringen på Simon’s Golf Club herhjemme.

Chip In er udkommet siden slutningen af 2017. I tidligere afsnit kan du blandt andet høre om Anders Hansen, der ikke kan slippe golfsporten, erfaringerne på PGA Tour med Søren Kjeldsen eller livet som caddie med Thomas Søby, hvordan det er at spille på Challenge Tour med Joachim B. Hansen og Victor Østerby, få anmeldt nogle af verdens bedste golfbaner af Christian Færgemann og Thomas Stuer Laudridsen, få styr på det nyeste golfudstyr med Claus Helmer, komme med til fysisk træning med Nicole Broch Larsen og høre om DGUs talentarbejde.

Hos C More kan du vælge frit mellem utallige film og serier, børneunderholdning, verdensklasse golf samt dokumentarer og se det, når du vil. C More har aftaler med en lang række film- og serieproducenter, som sikrer C Mores kunder adgang til de største blockbustere, nyeste serier fra USA og den amerikanske PGA Tour i golf med stjernenavne som Tiger Woods.

Du kan se C More på dit tv eller online. Ønsker du at se C More på dit tv, så skal du oprette dit C More abonnement hos din nuværende tv-leverandør. Du bestiller C More lettest ved at kontakte din nuværende tv-leverandør direkte. Kontakt din tv-leverandør.

Hvis du ønsker at se C More på din computer, iPad/iPhone, Android tablet/smartphone kan du købe adgang direkte på http://cmore.dk/signup/c-more-film-dk.

C MORE

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se Thomas Bjørn på PGA Tour Champions i denne uge

Thomas Bjørn har fået en invitation til denne uges Invited Celebrity Classic på PGA Tour Champions, hvor mere eller mindre kendte amatører også er...

McIlroy afviser rygte om LIV: – Har aldrig fået tilbud, og bliver på PGA Tour resten af min karriere

En række medier har de seneste dage mere eller mindre ukritisk, og ofte uden kildehenvisninger, viderebragt rygter og sladder om kommende LIV Golf spillere...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk