PopulærtPGA TourC More Golf sender live fra Honda Classic i Florida

C More Golf sender live fra Honda Classic i Florida

Honda Classic er i år den første turnering i det velkendte “Florida Swing”, efter at PGA Touren de sidste måneder har afviklet turneringer på den amerikanske vestkyst. Nu rykker Touren østpå. Det betyder ikke mindst bedre sendetider for de danske seere, så afgørelserne i weekenderne ikke længere kun er for natteravne.

Denne uges turnering spilles igen i år på PGA National som er en del af Palm Beach Gardens Resortet. Adam Scott er forsvarende mester, og kommer ind til turneringen i fin form. Scott er samtidig også feltets højest rangerede spiller, og må dermed leve med at påtage sig favoritrollen.

Søren Kjeldsen skal have spillet i gang

Danske Søren Kjeldsen stiller op igen i denne uge. Han har langt fra fået den start på den amerikanske PGA Tour, han har drømt om. Han er pt. registreret for fem turneringer, og har ikke klaret et cut endnu. Indtjeningen på 62.000$ er tjent i HSBC Champions turneringen tilbage i november måned, og den turnering blev spillet med fire runder uden cut. Der skal med andre ord til at ske noget for Søren, hvis det skal blive en succesoplevelse at spille en sæson på verdens stærkeste Tour.

Søren får et skrapt felt at kæmpe imod igen i denne uge. Flere spillere fra verdenstoppen har valgt at stille til start, og der bliver besøg fra nogle velkendte ansigter fra Sørens tid på Europa Touren. Her kan nævnes blandt andet Rafa Cabrera Bello, Martin Kaymer, Thomas Pieters og mange flere. Læs mere om startfeltet lige her: HONDA CLASSIC

Tre mulige vindere

Adam Scott (verdensranglistens nr. 7)
Scott kommer ind til Honda Classic som forsvarende mester, sidste år på denne tid var Scott i storform og han tog både sejren i Honda Classic og næste uges WGC. Scott har ikke mistet et cut på PGA Touren siden 2015, ganske enkelt imponerende. Sidste uges Genesis Open blev en 11. plads, og der har generelt været mange fine placeringer fra australierens side over den sidste tid, og han bør være et godt bud på at gentage bedriften fra sidste år.

Thomas Pieters (verdensranglistens nr. 33)
Den unge belgier der tog alle med storm i sidste års Ryder Cup havde sit bedste resultat til dato på PGA Touren i sidste uges stærkt besatte Genesis Open. Det har med sikkerhed givet noget selvtillid, og hvis han kan formå at tage det med videre, kan han sagtens gå hen og blive en vigtig faktor i Honda Classic. Den forsvarende Made in Denmark mester har haft en stille start på 2017 med kun tre spillede turneringer, et mistet cut en 23. plads og altså sidste uges andenplads. Pieters er en spiller der kan udfordre de helt store kanoner på længden, så når svinget sidder, kan han være meget svær at have med at gøre.

Sergio Garcia (verdensranglistens nr. 9)
Har været fast bestanddel i toppen af verdensranglisten i efterhånden rigtig mange år. Sergio er stadig i sin bedste alder, og vandt så sent som for tre uger siden i Dubai på Europa Touren. Når spilleglæden er til stede er Sergio stadig et af de største talenter overhovedet. Spillet fra tee til green er der ikke mange der kan matche, hvor det nogle gange kniber lidt mere med putteren. Spanieren bør være et godt bud på endnu et topresultat i denne uge. Måske endda sejr nummer ti på PGA Tour for Sergio er indenfor rækkevidde.

Med venlig hilsen
Jeppe Huldahl
Golfekspert, C More Golf

Sendetider C More Golf

Det bliver årets tidligste start på livesending, når C More Golf går på med featured groups allerede klokken 13.00 på torsdag. C More Golf sender hele vejen frem til midnat. Kommentator Jesper Knudsen er klar ved mikrofonen alle fire dage til at guide seerne sikkert igennem udsendelserne.

Featured Groups live Livesending
Torsdag 13.0020.00 – 00.00
Fredag 13.0020.00 – 00.00
Lørdag 15.0019.00 – 00.00
Søndag 15.0019.00 – 00.00

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Kvinder: Penge- og pointranglister, 13. maj 2024

Flere LPGA spillere var med i Aramco Team Series Presented by PIF – Korea, som Hyo Joo Kim vandt, mens Nicole Broch Estrup blev...

Sådan kan du se US PGA Ch’ship 2024 – TV og streaming sendetider

Se tv- og streaming sendetiderne for US PGA Championship 2024, der spilles fra torsdag den 16. til søndag 19. maj, med tre danskere i...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk