PopulærtPGA TourC More Golf sender direkte fra Valero Texas Open: Kjeldsen er tilbage...

C More Golf sender direkte fra Valero Texas Open: Kjeldsen er tilbage i USA

Søren Kjeldsen er tilbage på PGA Tour’en, når denne uges Valero Texas Open løber over C More-skærmen fra på torsdag d. 20. april. PGA Tour’en er denne uge således nået til San Antonio i Texas. Her spilles Valero Texas Open, der har aner tilbage til 1922 og er dermed en af de ældre og mere traditionsrige turneringer på den amerikanske tour. Charley Hoffman er forsvarende mester i turneringen.

“TPC San Antonio – Oaks Course” lægger i år græs til turneringen. Banen åbnede i 2010 og er designet af Greg Norman med konsulenthjælp fra den nykårede Masters vinder Sergio Garcia. På trods af hans store kendskab til banen har Sergio valgt at tage fri, efter den dramatiske Masters-sejr for to uger siden. En præstation, der unægtelig må have tæret på alle parametre.

Oaks Course-banen er i den grad en udfordring med store problemer, hvis man ryger uden for fairway. Her er uspillelige bolde og drop ikke et sjældent syn. Det lærte eksempelvis Kevin Na på den hårde måde tilbage i 2012, hvor han måtte indrapportere en sjælden 16’er på Hul 9.

Søren Kjeldsen stiller også op denne uge. Hans planer omhandler de næste tre turneringer i USA. Her vil resultaterne blive særdeles afgørende for, hvordan resten af sæsonen kommer til at forløbe. Der er stadig lang vej til FedEx slutspillet, men bare ét godt resultat i en af de næste tre turneringer, vil give ro på i forhold til at slutte sæsonen indenfor top 125 og dermed få del i de absurd mange FedEx Cup millioner. Det vil samtidig også give Kjeldsen muligheden for at tage et år mere på PGA Tour, hvis han skulle få lysten, på trods af hvad han tidligere har meldt ud.

Man kan læse mere om Valero Texas Open lige her: VALERO TEXAS OPEN

Tre mulige vindere

Charley Hoffman (verdensranglisteplacering 49)

Aktuel, god form krydret med en fremragende statistik i denne turnering gør Charley Hoffman til et godt bud på en vinder. Siden 2009 er Hoffmans dårligste præstation en delt 13. plads. Der er ingen grund til at tro, det bliver forringet i denne uge. Hans seneste resultater tæller bl.a. en delt fjerdeplads i Genesis Open, en andenplads i Arnold Palmer Invitational og et U.S Masters, hvor kun en dårlig søndagsrunde i 78 slag satte en stopper for endnu et topresultat. Det må siges at være nok til at placere Hoffman som en mulig vinder i denne uge.

Luke Donald (verdensranglisteplacering 69)

Fik sin femte andenplads på ni år i sidste uges RBC Heritage, en flot men nok også lidt irriterende statistik for Donald som ikke har vundet en turnering siden PGA Championship på Europa Touren i 2012. Uanset hvad må andenpladsen i søndags trods alt have givet ham et boost af selvtillid, og dermed en tro på, han stadig kan være med på højeste niveau. Donald spillede Valero Texas Open for første gang i 2016, og gik ind til søndagsrunden som nummer tre. Slutplaceringen blev nummer 13, men tilsyneladende er TPC San Antonio en bane, der passer den tidligere verdensetter godt.

Søren Kjeldsen (verdensranglisteplacering 62)

Vi har vel alle altid et håb om, at Søren klarer sig godt. Men selv uden danske briller begynder pilen at pege i retning af noget stort fra hans side. Når man samtidig kigger på, at Søren historisk har lavet klart flest topresultater på baner hvor der ikke skal scores så lavt. Vinderscoren over de seneste fem år i Valero Texas Open har været -14 som det bedste og -8 som det dårligste. Så det handler i høj grad om at holde sig ude af problemerne, og tage de chancer, der kommer. Og det er en disciplin, Søren er rigtig god til, og det er forhåbentlig medvirkende til at skubbe ham helt op i nærheden af toppen i denne uge.

Med venlig hilsen
Jeppe Huldahl
Golfekspert, C More Golf

Sendetider

C More Golf sender live fra Valero Texas Open alle fire dage. Jesper Knudsen sidder klar til guide seerne igennem turneringen.

Featured groups live:Aftensending live:
Torsdag:14.15 – 00.3021.30 – 00.30
Fredag:14.15 – 00.3021.30 – 00.30
Lørdag:19.00 – 00.00
Søndag:19.00 – 00.00
Masser af golf

Udover US PGA kan du denne weekend også følge danske Sebastian Cappelen på Web.com-touren. Web-touren spiller denne weekend på Victoria National Golf Club i Newburgh, Indiana. Og så kan du også opleve Tour Champions og mange af de store stjerner over 50 år denne weekend, hvor der spilles på Ozarks. Her spiller folk som Jack Nicklaus, Gary Player, Tom Watson og den lokale helt John Daly med.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Golf på Djursland

Hotel Fuglsøcentret er ikke kun kendt for sine koncerter. Resortet i Mols Bjerge er også kendt for sine golfkurser. De fuldbefarne golfspillere kan komme...

Herrer: Penge- og pointranglister, 29. april 2024

Yuto Katsuragawa vandt DP World Tour turneringen ISPS HANDA Championship i Japan. Han vandt også turneringen for to år siden, hvor den pga. Covid-19...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk