PopulærtPGA TourBubba har bekræftet, at han spiller med Volvik bolde

Bubba har bekræftet, at han spiller med Volvik bolde

Bubba Watson har underskrevet en sponsoraftale med den sydkoreanske boldproducent Volvik, så fremover vil han spille med deres farverige bolde.

Farverige Bubba spiller i forvejen med en pink driver og handsker i forskellige farver.

Aftalen var ventet, for som vi tidligere har skrevet, så blev chefen for Volvik USA citeret for det midt i december. Der er endnu ikke udsendt en pressemeddelelse, men fra Hawaii har Bubba bekræftet aftalen op til denne uges SBS Tournament of Champions. På Volviks koreanske Facebook side har man den 28. december skrevet, at der kommer mere om “Pink & Pink” den 4. januar.

Bubba siger til GolfDigest, at han underskrev aftalen den 1. januar. Udover at spille med Volvik bolde, så bærer han også deres logo på det ene ærme.

S4 bolden fås kun i hvid
I første omgang spiller Bubba med Volvik S4 bolde. Ironisk nok kan S4 bolden som den eneste faktisk kun købes i hvid, men man har produceret nogle pink S4 bolde til Bubba, så den vil formentlig komme i flere forskellige farver.

Bubba siger til GolfDigest, at han formentlig skiftevis vil spille med hvide og pink bolde under SBS Tournament of Champions.

Langtslående Bubba siger, at inspirationen til at prøve Volvik boldene kom ved at se World Long Drive Championship på tv. Her er Volvik sponsor som den officielle bold.

Farverige bolde fra erfaren producent
Volvik har lavet golfbolde i mere end 35 år. De laver som nævnt også hvide bolde, men er mest kendt for deres farverige bolde, der særligt bruges af en del professionelle damespillere på LPGA og Symetra Tour.

De laver dog ikke kun damebolde, og boldene bruges også ved en række Long Drive konkurrencer. Flere end 75 professionelle spiller med bolde fra Volvik.

JT Trading er dansk importør af Volvik boldene, som således også kan købes i Danmark.

Der kan læses mere om Volvik på www.volvik.com.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

McIlroy & Lowry vandt Zurich Classic of New Orleans

Rory McIlroy & Shane Lowry vandt holdturneringen Zurich Classic of New Orleans for to-mandshold, og det tæller som en officiel PGA Tour sejr for...

Emily i top-10 da Hannah Green vandt JM Eagle LA Championship

Hannah Green vandt LPGA turneringen JM Eagle LA Championship presented by Plastpro. Se højdepunkter ovenfor. Emily var nr. 5 efter anden runde, men nr. 10...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk