AmatøreliteBreaking: Den forsvarende mester deltager i Vils Closed 2026

Breaking: Den forsvarende mester deltager i Vils Closed 2026

Kort før deadline har den forsvarende mester Peter Damgaard tilmeldt sig og betalt matchfee til Vils Closed 2026, der spilles den 6. juni i Morsø Golfklub.

Golfsættet har været gemt væk i kælderen siden han noget overraskende vandt Vils Closed i maj 2025. Nogen frygtede han måske ville indstille karrieren efter den største sejr af alle, men golfsættet blev fundet frem igen i sidste uge, hvor han var et par dage på Lübker Golf Resort.

Efter et godt ophold på Lübker uden spild af tid på driving rangen er kursen sat til at genvinde trofæet. De første 9 huller på Lübker var noget skuffende med blot 7 point, men han spillede sig op med 16 point på bag-ni. Og dagen efter lavede Peter Damgaard 34 point, så nu håber han bare at formen bliver hængende de kommende tre uger frem til Vils Closed.

– Jeg spillede med halvt sæt sidste år og på Lübker, så det tænker jeg at fortsætte med. Jeg spiller kun med de lige jern, men overvejer at supplere med et 9-jern. Der er stadig jord og græs fra Harrevig mellem rillerne, men måske bliver de vasket på dagen, for med et halvt sæt er det hurtigt overstået, siger Peter Damgaard i en pressemeddelelse.

Peter Damgaard spiller kun med halvt sæt. Driver og 4-hybrid samt jernene 6, 8, P. S og putter.

Det bliver dog næppe inden morgenkaffen i klubhuset.

– De seneste gange er jeg desværre kommet for sent om morgenen, og det er der også risiko for i år. Jeg kører fra Viborg og skal forbi mine forældre med vores søn inden det store mesterskab, men jeg kommer så tidligt som muligt siger Peter Damgaard, der afviser at det skyldes arrogance, at han kommer for sent.

Han bliver desværre nok den eneste Damgaard i feltet. KE Damgaard har problemer med det ene ben, som stammer fra ryggen, og han har ikke kunnet spille golf i 2026, selvom han er smertefri. Familiens nestor skulle have været opereret her i maj, men det har vist sig at nerverne fra ryggen til benet er ødelagte, så han slipper for operation og skal i stedet have en skinne på benet. Han kan forhåbentlig genoptage golfspillet senere på året. Bror Jens er heller ikke tilmeldt, så hele slægten lægger deres forventninger og forhåbninger på Peter Damgaards meget brede skuldre.

Vinderscorekortet fra Vils Closed 2025

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Darren Clarke vandt med ny makker, da Thomas Bjørn er skadet

Thomas Bjørn er skadet, så Darren Clarke måtte finde ny makker i titelforsvaret af American Family Insurance Championship. Det blev Ben Crane, og sammen...

Nelly Korda vandt US Women’s Open

Nelly Korda vandt US Women’s Open presented by Ally på Riviera Country Club i Californien. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor. Nanna Koerstz Madsen...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk