Ferie for Alle / Dansk GolfshowBravo Tours er klar med spændende golfnyheder på Ferie for Alle

Bravo Tours er klar med spændende golfnyheder på Ferie for Alle

Bravo Tours lever op til traditionen som det eneste rejsebureau med to stande på Ferie for Alle-messen, hvor der præsenteres flere spændende golfnyheder.

Ingen ferie- og golfmesse uden Bravo Tours.
Sådan har det været i alle 18 år, det Herning-baserede rejsebureau har eksisteret. Og hver gang har golfrejser været et tema på messen, selv om golfdelen de første år var en del af den store stand for udlandsrejser i Hal M i MCH Messecenter Herning.

I de seneste mange år har Bravo Tours som det eneste rejsebureau været repræsenteret med stande på både golfmessen og i udlandshallen. Med en status som Danmarks største golfrejsearrangør har man fundet det nødvendigt og nærmest som en forpligtigelse at være tæt på bureauets mange golfkunder. Besøget på golfstanden er klart stigende og satte salgsmæssig rekord i 2016.

Årets nyheder

Til Dansk Golfshow vil Bravo Tours i år præsentere nye golfdestinationer i 2017 som Alicante og Barcelona i Spanien og Lissabon i Portugal. I golfregi fortsætter man også med to forholdsvis nye destinationer som Costa Navarino i Grækenland og Den Dominikanske Republik, hvor der vil være øget fokus på golfdelen.

Bravo Tours vil også præsentere et helt nyt koncept på Costa del Sol, hvor man vil pakke alt det bedste sammen, fordi der ikke er så mange hoteller placeret direkte på golfbanerne. Bureauets charterhoteller med de gode priser pakkes sammen med pre-bookede golftider med shuttleservice til de mange golfbaner. Et nyt hotel i denne sammenhæng er blandt andet TRH Paraiso ved Marbella, der ligger på den fremragende Paraiso-golfbane. Fra hotellet laves der også pakker, hvor andre baner er inkluderet.

Tæt på gæsterne

– For os har det stor værdi at være repræsenteret på golfmessen. Det er – og har altid været – vigtig for os i Bravo Tours at være tæt på vore gæster og møde dem der, hvor de er. Det har vi mulighed for på golfmessen, og det har stor værdi for os at se dem i øjnene og høre beretninger om deres seneste golfferie – og så naturligvis vise dem alle vore spændende nyheder, siger direktør i Bravo Tours, Peder Hornshøj.

I øvrigt udvider Bravo Tours hele tiden samarbejdet med de danske golfklubber. Hele 60 klubber indgår for tiden i samarbejdet, hvor Bravo Tours tilbyder forskellige rejsetyper som træningsture, matchture, hyggeture og individuelle rejser med den fordel for samarbejdsklubberne, at der føres penge tilbage til klubberne, når medlemmerne køber deres golfrejse hos Bravo Tours.

Besøg Bravo Tours hjemmeside på www.bravotours.dk.

— oOo —

Ferie For Alle & Dansk Golfshow afholdes i Herning fra fredag den 24. til søndag den 26. februar 2017. Læs mere på www.ferieforalle.dk.

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk