TGLBoston klar til TGL slutspillet - tabte alle matcher sidste år

Boston klar til TGL slutspillet – tabte alle matcher sidste år

Der var to matcher i indendørsligaen TGL mandag aften, og også to tirsdag aften, hvor først New York spillede mod The Bay efterfulgt af Boston Common mod New York. Der er højdepunkter fra den første i videoen ovenfor, og nederst på denne side er der højdepunkter fra den anden.

The Bay spillede sig ind i top-4

The Bay med Ludvig Åberg, Wyndham Clark og Shane Lowry kom hurtigt foran ved at vinde de første 3 huller mod New York med Xander Schauffele, Matt Fitzpatrick og Rickie Fowler.

New York fik reduceret ved at vinde 4. og 8. hul, så The Bay havde en 3 – 2 føring efter Triples. De var lige da Matt Fitpatrick vandt 11. hul, men så vandt Ludvig Åberg og Wyndham Clark 13. og 14. hul for The Bay, som vandt matchen 5 – 3.

Med sejren rykkede The Bay frem som nr. 4 i stillingen, og dermed ligger de pt. til at gå videre til slutspillet.

New York GC – The Bay GC, resultat

Boston sikrede plads i slutspillet

I den anden match var Boston Common med Adam Scott, Hideki Matsuyama og Keegan Bradley, der spillede mod New York med Cameron Young, Xander Schauffele og Rickie Fowler. Ift. aftenens første match var Matt Fitzpatrick således udskiftet med Cameron Young.

New York vandt 1. hul, men tabte 2. hul inden de igen kom foran ved at vinde 5. hul. Så vandt Boston Common dog 4 huller i træk, som gav dem en føring på 5 – 2 efter Triples. Boston Common var suveræne med 4 point i singlerne, og vandt 9 – 2 over New York.

Boston Common tabte alle deres matcher sidste år, og blev nr. 6 og sidst i grundspillet. Nu har de 6 point i år og er sikre på en plads i slutspillet, mens New York er nr. 5 med en teoretisk mulighed for at gå videre.

Boston Common Golf – New York GC, resultat

Boston og Atlanta sikre på slutspillet 

Boston Common overtog 1. pladsen med 6, hvilket Atlanta Drive på 2. pladsen også har, og de er begge sikre på en plads i slutspillet. Los Angeles og The Bay har 4 point, mens New York og Jupiter Links har 2 point.

Atlanta Drive har spillet alle deres 5 matcher, mens Jupiter Links mangler to og de øvrige én match inden top-4 går videre til slutspillet.

Der er tre matcher tilbage grundspillet, og de spilles søndag, mandag og tirsdag. Søndag er det Jupiter Links mod Boston Common, og det er vist første gang man spiller samme dag som der er PGA Tour golf. TGL er dog først om aftenen efter PGA Tour turneringen er færdigspillet, og ingen af TGL spillerne ville alligevel have deltaget i PGA Tour turneringen.

Stillingen kan ses på tglgolf.com/standings.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Ny major rekord – så meget tjente spillerne i Masters 2026

Man er ikke med i Masters for pengenes skyld, og på Augusta National taler man helst ikke om det. Men ikke desto mindre er...

Dansk 3. plads da Caroline Sturdza vandt sæsonpremieren på LET Access Series

Cecilie Leth-Nissen havde en føring på 3 slag inden finalerunden, men blev desværre overhalet, så Caroline Sturdza fra Schweitz vandt Madaef Golfs Ladies Open...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk