KlubnytBorgmester indvier ny grøn varmeløsning hos Hørsholm Golf

Borgmester indvier ny grøn varmeløsning hos Hørsholm Golf

Hørsholm Golf siger farvel til oliefyret og goddag til en ny og grønnere varmeløsning nemlig nærvarme. Det sparer miljøet for ca. 30 ton CO2 om året – eller 900 køreture mellem København og Århus.

Tirsdag den 24. oktober åbner Hørsholm Golf dørene for en grønnere virksomhed. Det er ikke græsset men varmen, der er blevet grøn.

Med to miljørigtige varmepumper har Hørsholm Golf fået varme på abonnement. Nu betaler de for sit faktiske varmeforbrug og skal ikke skal tænke på driften af varmepumperne – helt på linje med fjernvarme.

– Vi glade for at kunne skrotte oliafbrændingen i fyret med grøn nærvarme. Dette som led i vores stadige bestræbelser på en gennemført bæredygtig drift af det samlede anlæg og for at udbygge vores unikke internationale certificering i Golf Environment Organisation, siger Peter Arendorff, direktør i Hørsholm Golf.

Med varmepumperne følger også en måler, som måler indeklimaet og varmeforbruget. På den måde kan gæsterne være sikre på at få den bedste oplevelse, også når de er indendørs.

Morten Slotved, borgmester i Hørsholm Kommune og bestyrelsesformand i forsyningsselskabet Norfors, forventer sig meget af initiativet.

– Jeg er stolt over, at vores kommune nu kan tilbyde borgere og virksomheder, som ikke selv har mulighed for at investere i en varmepumpe, eller har lyst til at drifte den, et miljøvenligt alternativ til oliefyret. Det skal vi have meget mere af, siger Borgmester Morten Slotved.

Varme på abonnement

Nærvarmen i Hørsholm Golf har kostet et mindre engangsbeløb for installationen, og de skal fremover betale et fast månedligt abonnement, der bl.a. dækker løbende service, som sikrer, at varmepumpen kører optimalt. Hørsholm Golf betaler derudover en fast pris pr. kWh for den varme, som der bliver brugt.

Det er forsyningsselskabet Norfors, der i samarbejde med SustainSolutions tilbyder nærvarme og sørger for at varmepumpen kører og opvarmer Hørsholm Golfs bygninger og brugsvand.

Foto: Hørsholm Golf

Udviklingen af nærvarme konceptet er støttet af Energistyrelsen og er en håndsrækning til de mange boligejere og virksomheder rundt om i landet, der gerne vil af med oliefyret.

– Nærvarme giver både fleksibilitet i budgettet, kendte udgifter til varme og indblik i indeklimaet. Det er tilmed nemt, fordi vi tager os af alt det praktiske, og nærvarmen benytter de eksisterende installationer som radiatorer og gulvvarme. Og så er det bare et af de grønneste alternativer til fossile brændsler, siger adm. direktør Christian Niepoort fra SustainSolutions.

Direktør i Norfors, Tonny Juul Jensen, er også positiv.

– Vi oplever ikke kun en interesse for nærvarme fra virksomheder, men har også fået mange henvendelser fra private boligejere. Vi har netop installeret en varmepumpe hos den første private nærvarme kunde. Vi har set frem til den dag, hvor vi også kunne præsentere et grønt tilbud til dem uden for fjernvarmenettet – det har vi fået med nærvarme.

Besøg Hørsholm Golfs hjemmeside på www.hoersholm-golf.dk.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Én dansker i The G4D Open for paragolfere på Woburn

En række af verdens bedste golfspillere med et handicap er samlet på Woburn i England, hvor den anden udgave af The G4D Open spilles...

Starttider i US PGA Ch’ship 2024, torsdag og fredag

Der er tre danskere i US PGA Championship 2024, da Nicolai Højgaard er kvalificeret som Ryder Cup 2023 spiller i top-100 på verdensranglisten, mens...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk