Asian TourBoonma vandt sæsonfinalen i Thailand

Boonma vandt sæsonfinalen i Thailand

Danthai Boonma vandt Boonchu Ruangkit Championship efter fire hullers omspil mod Jazz Janewattananond.

Turneringen var sæsonfinalen på Asian Development Tour, der er Asian Tourens svar på Challenge Touren.

Efter fire runder på Rancho Charnvee Resorts & Country Club i Thailand sluttede Danthai Boonma og Jazz Janewattananond i -15, så det skulle afgøres i omspil. Et omspil som Boonma vandt med en par på fjerde omspilshul.

Det var 20-årige Boonmas første sejr på Asian Development Tour. Sidste år vandt han World Classic Championship på Asian Tour.

Prom Meesawat, James Byrne og Rattanon Wannasrichan delte 3. pladsen i -14.

Jaidee missede top-50 på verdensranglisten
Thongchai Jaidee havde håbet på en sejr, som ville have bragt ham i top-50 på verdensranglisten ved nytår, hvorved han ville have kvalificeret sig til Masters.

Jaidee måtte dog nøjes med en delt 6. plads i -13, men han kan stadig nå at komme med til Masters ved at være i top-50 ugen inden den første major i 2017 spilles på Augusta National fra den 6. – 9. april.

Veerman vandt Order of Merit
Amerikanske Johannes Veerman deltog ikke i turneringen, men vandt alligevel Order of Merit ranglisten foran Gavin Green fra Malaysia.

Han er den anden amerikaner som vinder ranglisten, da hans landsmand Jonathan Moore vandt den i 2011.

Boonchu Ruangkit Championship, resultat

Asian Development Tour, Order of Merit – resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 10. februar 2025

Rasmus Neergaard-Petersen blev nr. 2 efter den bedste finalerunde i Commercial Bank Qatar Masters, hvor det lignede et omspil,  men Haotong Li vandt på...

Underlige og vidunderlige øjeblikke fra Commercial Bank Qatar Masters

Se en række underlige og vidunderlige øjeblikke fra Commercial Bank Qatar Masters 2025, der blev vundet af Haotong Li foran Rasmus Neergaard-Petersen. Rasmus Neergaard-Petersen spillede...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk