PopulærtDP World TourBMW PGA Championship afkortes til 54 huller

BMW PGA Championship afkortes til 54 huller

Efter fredagens pause til ære og respekt for afdøde Dronning Elizabeth II af Storbritannien genoptages BMW PGA Championship lørdag morgen. Turneringen afkortes til 54 huller.

Nogle nåede kun 11 huller torsdag inden spillet blev indstillet, og de færdigspiller første runde lørdag morgen. Alle begynder fra 1. tee i turneringen, så anden runde begynder allerede 6:40 lokal tid, mens de spillere som endnu ikke er færdige først begynder kl. 07:30.

BMW PGA Championship afkortes til 54 huller, tre runder, så der er cut efter anden runde, og man planlægger at kunne kåre en vinder på søndag.

Der skulle have været koncerter lørdag og søndag aften, men de er aflyst ligesom anden underholdning i teltbyen er aflyst. For tilskuerne vil der fortsat være mulighed for at købe mad og drikke.

Protektor for Royal and Ancient Golf Club 

Dronning Elizabeth II spillede ikke golf, men har lige siden sin indsættelse i 1952 været protektor for Royal and Ancient Golf Club i St Andrews. Noget der har været en tradition for regenter siden Kong William IV i 1834.

Dronning Elizabeth II blev 96 år, og i juni kunne hun fejre 70 års jubilæum som regent. Det dækkes naturligvis tæt i alle nyhedsmedier, og der er bl.a. nekrolog på dr.dk.

V Sport Golf (tidl. Viasat Golf) og Viaplay Total sender direkte lørdag og søndag eftermiddag. Se sendetiderne på 19hul.dk/tv.

BMW PGA Championship, leaderboard

1. tee under BMW PGA Championship 2022 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Tiger har fået invitation til US Open

48-årige Tiger Woods har vundet 15 majors heriblandt US Open 2000, 2002 og 2008, men han er ikke kvalificeret til US Open i år....

Albin Bergström vandt Golfkusten Blekinge by Enkla Elbolaget

Svenske Albin Bergström vandt Nordic League turneringen Golfkusten Blekinge by Enkla Elbolaget på den svenske Cutter & Buck Tour. Inden finalerunden havde svenske Albin Bergström...

Golf på Djursland

De fem nyeste artikler på 19hul.dk