BettingBetting tips, uge 43 2016

Betting tips, uge 43 2016

78 af verdens bedste er med i WGC – HSBC Champions, hvor Søren Kjeldsen er eneste danske deltager. Russell Knox er forsvarende mester.

Der spilles også en mindre turnering på PGA Tour. Der er 300 FedExCup point til vinderen af Sanderson Farms Championship, så vinderen får f.eks. ikke en plads i Masters, da der ikke er fuld tildeling af FedExCup point.

Nedenfor ses ugens bud på en vinder. Ud for spilleren ses først vinderodds, og dernæst odds for at spilleren slutter som nr. 1 – 5.


WGC – HSBC Champions

Rory McIlroy (Odds 7 / 2,2)
McIlroy har vundet to af sine seneste tre turneringer. Han har testet noget nyt (TaylorMade) udstyr op til turneringen, men det behøver ikke nødvendigvis være en ulempe for ham. Odds er lave, men jeg tror han spiller med om sejren på søndag.

Dustin Johnson (Odds 8 / 2,46)
Vandt turneringen i 2013 og blev nr. 5 sidste år. Efter et suverænt år er det svært at komme udenom Dustin Johnson, når han spiller på en bane som han tidligere har gjot det godt på.

Martin Kaymer (Odds 42 / 9,2)
Er blevet nr. 6 i sine seneste to turneringer, og har tidligere gjort det godt i denne turnering. Blev nr. 30 sidste år, men før det havde han fire top-10 placeringer i træk tilbage fra sin sejr i 2011.


Sanderson Farms Championship

Ian Poulter (Odds 30 / 8,2)
Efter en længere skadespause spiller Ian Poulter på en såkaldt Medical Extension, hvor han skal optjene 220 FedExCup point i 10 turneringer for at beholde sit PGA Tour kort. Efter en 17. plads i CIMB Classic tjente han de første 48. I et ret svagt felt kan han sagtens være med fremme på søndag.

Patton Kizzire (Odds 18,5 / 5)
Blev nr. 4 i turneringen sidste år, hvor det var hans tredje top-5 placering i træk. I år har han pgså fået en god start på sæsonen med en 2. plads i Safeway Open, så han er et godt bud på en spiller som kan få sit gennembrud ved at vinde sin første PGA Tour turnering i karrieren.

David Toms (Odds 42 / 9,6)
Har ikke ligefrem haft et godt år. Han har ikke haft nogle top-10 placeringer, men havde én andenplads i 2015-16 sæsonen. Det var i Sanderson Farms sidste år, mens han blev nr. 9 for to år siden. David Toms fylder 50 år til januar, men jeg tror han kan være fremme i denne uge.


Sidste uges resultat

Der laves løbende statistik for hvordan det går, og i det regnskab spilles kr. 100,- på hvert resultat. Der spilles dog ikke nødvendigvis i den virkelige verden, så dette er blot for at følge udviklingen.

Portugal Masters

  • Thomas Pieters (Odds 7,8 / 2,96) – Nr. 31
  • Tommy Fleetwood (Odds 20 / 5,2) – Nr. 37
  • Peter Hanson (Odds 36 / 8,2) – Nr. 29

CIMB Classic

  • Ryan Moore (Odds 16,5 / 4,4) – Nr. 17
  • Paul Casey (Odds 16 / 4,1) – Nr. 21
  • Scott Piercy (Odds 38 / 8,2) – Nr. 10

Med 12 væddemål på hver kr. 100 var den samlede indsats kr. 1.200 dvs. et underskud på kr. 1.200.

År til dato:

Indsats: kr. 46.100
Gevinst: kr. 58.123
Samlet: + kr. 12.023 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Taylor Pendrith vandt The CJ CUP at Byron Nelson

Taylor Pendrith vandt sin første PGA Tour sejr i The CJ CUP at Byron Nelson, hvor Thorbjørn Olesen missede cuttet. Se højdepunkter fra finalerunden...

Scott Dunlap vandt Insperity Inv. efter 36 huller på én dag

Scott Dunlap vandt Insperity Invitational på PGA Tour Champions, hvor Thomas Bjørn var med. Turneringen blev forsinket og siden afkortet til 36 huller lørdag...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk