BettingBetting tips, uge 4 2018

Betting tips, uge 4 2018

Europa Tour sæsonen er for alvor begyndt i Mellemøsten, hvor der også er et stærkt felt i Omega Dubai Desert Classic.

Der er seks deltagere fra top-20 på verdensranglisten heriblandt den forsvarende mester Sergio Garcia. Lucas Bjerregaard, Thorbjørn Olesen, Søren Kjeldsen, Lasse Jensen og Thomas Bjørn er de fem danske deltagere.

På PGA Tour gælder det Farmers Insurance Open, hvor Jon Rahm er forsvarende mester. Også her er der et meget stærkt felt der udover Rahm bl.a. tæller Rickie Fowler, Hideki Matsuyama, Justin Rose, Jason Day, Marc Leishman og Tiger Woods.

De første to runder spiller man skiftevis South og North Course på Torrey Pines inden finalerunderne spilles på South Course.

Nedenfor ugens bud på spillere der kan spille med om sejren.


Omega Dubai Desert Classic

Rory McIlroy (Vinder til odds 5,6)
Ovenpå en lang turneringspause siden oktober blev Rory McIlroy nr. 3 i Abu Dhabi uden helt at spille op til sit bedste. Siden han vandt Omega Dubai Desert Classic 2009 er han aldrig sluttet udenfor top-10 i turneringen, som han også vandt i 2015. Deltog ikke sidste år, men blev nr. 6 i 2016.

Henrik Stenson (Vinder til odds 12,5)
Stenson vandt turneringen i 2007 og siden er det blevet til fem top-10 placeringer heriblandt en 6. plads i 2016 og en 2. plads sidste år. Blev nr. 8 i Abu Dhabi efter en 65’er i finalerunden.

Sergio Garcia (Vinder til odds 11,5)
Ville egentlig have valgt Matthew Fitzpatrick som det sidste bud på en vinder, men Garcia er forsvarende mester og vandt i Singapore i sidste uge. Har hurtigt fået styr på sit nye Callaway udstyr, så selvom sidste års sejr er hans eneste top-10 placering de syv gange han har deltaget i Dubai Desert Classic, så tror jeg, han vil spille med om sejren igen i år.

Thorbjørn Olesen (Top-10 til odds 6,2)
Der er en lang tradition for gode danske resultater i Dubai, og umiddelbart er Thorbjørn Olesen det bedste bud på en danst top-placering i år. Er lidt svingende og blev nr. 53 i Abu Dhabi, men har haft tre top-10 placeringer på banen med en 3. plads i 2013, en 5. plads i 2014 og en 8. plads i 2016.


Farmers Insurance Open

Jon Rahm (Vinder til odds 9,2)
Det er svært at vinde to uger i træk, men det har længe været min tanke at Jon Rahm har det der skal til for at kunne forsvare titlen i Farmers Insurance Open. Elsker San Diego og Californien og spiller helt forrygende med to sejre og en 2. plads i sine seneste tre turneringer.

Marc Leishman (Vinder til odds 26)
Afsluttede 2017 i forrygende form med bl.a. en sejr, en 2. plads, en 3. plads og en 4. plads. Begyndte året med en 7. plads og en 47. plads på Hawaii, men nu er gælder det Torrey Pines, hvor han blev nr. 2 i 2010 og 2014.

Rickie Fowler (Vinder til odds 14)
Fowler har misset cuttet i turneringen tre af de seneste fire år og blev nr. 61 i 2015! Det er ikke ligefrem betryggende, men han blev nr. 5 i 2010 og nr. 6 i 2013. Med en sejr i Hero World Challenge, en 2. plads og en 4. plads i sine tre seneste turneringer, så er Fowler i forrygende form, hvilket giver ham en plads på listen.

Jeg ville også have spillet på Tiger Woods til en top-10 placering, men odds 4 er simpelthen for lavt. Jeg tror på et godt år for Tiger, og han har vundet turneringen syv gange, ligesom han også vandt US Open 2008 på Torrey Pines. Har dog kun spillet Hero World Challenge siden sin meget lange skadespause, så han spiller sin første tællende PGA Tour turnering i et år.


Sidste uges resultat

Der laves løbende statistik for hvordan det går, og i det regnskab spilles 100 kr. på hvert resultat.

Der spilles dog ikke nødvendigvis i den virkelige verden, så dette er blot for at følge udviklingen.

Abu Dhabi HSBC Championship presented by EGA
  • Dustin Johnson (Vinder til odds 5,9) – Nr. 9
  • Rory McIlroy (Vinder til odds 9,8) – Nr. 3
  • Justin Rose (Vinder til odds 10) – Nr. 22
CareerBuilder Challenge
  • Brian Harman (Vinder til odds 17,5) – Nr. 20
  • Bud Cauley (Vinder til odds 48) – Nr. 14
  • Webb Simpson (Vinder til odds 23) – Nr. 36

Med 6 væddemål på hver 100 kr. var den samlede indsats 600 kr. dvs. et underskud på 600 kr.

År til dato:

Indsats: 2.000 kr.
Gevinst: 126 kr.
Samlet: – 1.874 kr.


Vindere i 2018

Nedenfor ses de uger / turneringer, hvor vi har haft en vinder på ugens liste:

Uge 2: EurAsia Cup
Team Europe (Vinder til odds 1,26) = 126 kr.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Manon De Roey vandt Investec South African Women’s Open

Manon De Roey vandt Investec South African Women’s Open, som var tællende til Ladies European Tour og den sydafrikanske Sunshine Ladies Tour, hvor det...

Rasmus Neergaard-Petersen vandt UAE Challenge

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin anden Challenge Tour turnering i år, da han kunne løfte trofæet i UAE Challenge på Saadiyat Beach Golf Club...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk