BettingBetting Tips, uge 30 2020

Betting Tips, uge 30 2020

Efter de to mindre turneringer i Østrig hvor der primært har været Challenge Tour spillere i feltet, så begynder Europa Tour sæsonen for alvor med Betfred British Masters hosted by Lee Westwood. Syv danskere er med.

Marcus Kinhult er forsvarende mester, da han vandt på Hillside GC sidste år. Årets værtsbane, Close House GC, er helt anderledes, og det var her Paul Dunne vandt British Masters 2017. Mange af deltagerne har ikke spillet i Østrig, så for de fleste er det den første turnering i mere end fire måneder.

Matthew Wolff er forsvarende mester i 3M Open på PGA Tour, da han vandt den første udgave sidste år foran Bryson DeChambeau og Collin Morikawa. Tidligere var turneringen på TPC Twin Cities en del af PGA Tour Champions. Sebastian Cappelen er med.

Nedenfor ugens bud på spillere der kan spille med om sejren.


Betfred British Masters hosted by Lee Westwood

Thomas Detry (Vinder til odds 14)
Spillede den første af de to turneringer i Østrig, hvilket kan vise sig at være en fordel. Thomas Detry vandt World Cup 2018 med Thomas Pieters, men har endnu ikke vundet sin første officielle Europa Tour sejr.

Connor Syme (Vinder til odds 50 og top-5 til 10)
Connor Syme spillede også i Østrig for to uger siden, hvor han blev nr. 4. Efter en uges pause er han klar igen, og ligner et talent der snart vil få sit gennembrud med en sejr på Europa Touren. Vandt Turkish Airlines Challenge på Challenge Touren sidste år.

Sam Horsfield (Vinder til odds 66 og top-5 til 13)
Vi har flere gange haft 23-årige Sam Horsfield, der vandt Tourskolen 2017, på denne liste, men han har endnu ikke vundet en større turnering. Spiller sin første turnering siden marts, men i slutningen af maj tak han overskrifter, da han gik en 59’er på Streamsong Black Course i USA. En par-73 bane, hvor han lavede to eagles og ti birdies for en runde i -14!


3M Open

Tony Finau (Vinder til odds 14)
Efter en blød start i de første fire turneringer efter COVID-19 pausen holdt Tony Finau en uges pause, inden han blev nr. 8 i Memorial. Blev nr. 23 i 3M Open sidste år, og verdensranglistens nr. 17 må snart vinde sin anden PGA Tour sejr, da Puerto Rico Open 2016 er den hidtil eneste. Har haft en lang række top-placeringer heriblandt fem top-10 i otte majors de seneste to år.

Kristoffer Ventura (Vinder til odds 80 og top-10 til 9)
Det er landsmanden Viktor Hovland der får den største opmærksomhed, men Kristoffer Ventura er et andet meget stort talent fra Norge. Vandt to gange på Korn Ferry Tour sidste år, og efter COVID-19 pausen har han haft en 4. og en 8. plads på Korn Ferry Tour. Er kommet med i én PGA Tour turnering efter pausen, hvor han blev nr. 21 i Rocket Mortage Classic.


Sidste uges resultat

Der laves løbende statistik for hvordan det går, og i det regnskab spilles 100 kr. på hvert resultat.

Der spilles dog ikke nødvendigvis i den virkelige verden, så dette er blot for at følge udviklingen.

Euram Bank Open
  • John Catlin (Vinder til odds 25 og top-5 til odds 6,5) – Nr. 43
  • Nicolai von Dellingshausen (Vinder til odds 50 og top-5 til odds 11) – Nr. 28
  • Thomas Rosenmüller (Top-10 til odds 7) – Nr. 13
the Memorial Tournament presented by Nationwide
  • Viktor Hovland (Vinder til odds 26 og top-5 til odds 6) – Nr. 48
  • Justin Thomas (Vinder til odds 11) – Nr. 18
  • Tiger Woods (Vinder til odds 25 og top-5 til 7,2) – Nr. 40

Med 10 væddemål på hver 100 kr. var den samlede indsats 1.000 kr. dvs. et underskud på 1.000 kr.

År til dato:

Indsats: 12.000 kr.
Gevinst: 33.183 kr.
Samlet: + 21.183 kr.


Vindere i 2020

Nedenfor ses de uger / turneringer, hvor vi har haft en vinder på ugens liste. Dertil kommer gevinster fra top-5/10 mv.

Uge 1: Sentry Tournament of Champions
Justin Thomas (Vinder til odds 5,5) = 550 kr.

Uge 6: ISPS Handa VIC Open
Min Woo Lee (Top-5 til odds 5,5)
NB: Vi havde ham kun til top-5 og ikke som vinder til odds 21!

Uge 9: Oman Open
Sami Välimäki (Vinder til odds 250 og top-5 til odds 22) = 27.200 kr.

Uge 27: Rocket Mortage Classic
Bryson DeChambeau (Vinder til odds 6) = 600 kr.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se en række forrygende slag fra sponsortelte på PGA Tour

PGA Tour har samlet nogle af de bedste slag fra sponsortelte under turneringer. Indimellem slår spillerne så skæve slag, at deres bold ligger i sponsortelte,...

Dansk trio i par-turnering på PGA Tour

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen og Thorbjørn Olesen med Matt Wallace i PGA Tour holdturneringen Zurich Classic of New Orleans. Selvom der spilles...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk