BettingBetting tips, uge 29 2018

Betting tips, uge 29 2018

Så er det tid for den europæiske major, The Open, som begynder torsdag morgen på Canoustie i Skotland.

Thorbjørn Olesen og Nicolai Højgaard er de to danske deltagere i The Open, hvor Jordan Spieth er forsvarende mester. Tommy Fleetwood har banerekorden i 63 slag på Carnoustie, men det var i oktober 2017 under helt andre betingelser. Dengang var den våd og blød, mens den er meget tør og meget hård nu.

På PGA Tour spilles også en mindre turnering, Barbasol Championship, hvor Grayson Murray er forsvarende mester. Den springer vi dog over i denne uge for i stedet at fokusere på The Open.

Nedenfor ugens bud på spillere der kan spille med om sejren.


The Open

Dustin Johnson (Vinder til odds 12)
Verdensetteren Dustin Johnson har vundet to turneringer i år, og blev senest blev han nr. 3 i US Open ugen efter han vandt FedEx St. Jude Classic. Blev nr. 54 da Jordan Spieth vandt sidste år, men var helt fremme som nr. 7 inden han gik +7 i finalerunden. Hans hidtil bedste resultat i The Open er en 2. plads i 2011, mens han blev nr. 9 i 2012 og 2016.

Justin Rose (Vinder til odds 16)
Det er 20 år siden Justin Rose blev bedste amatør med en 4. plads i The Open 1998. Siden er det blot blevet til én top-10 placering med en 6. plads i 2015, men alligevel er han blandt favoritterne. Ikke mindst grundet sin seneste form, for siden sejren i Fort Worth Invitational er han blevet nr. 6 i the Memorial, nr. 10 i US Open og nr. 9 i Scottish Open.

Sergio Garcia (Vinder til odds 35)
Har haft en resultatmæssig meget svingende og lidt skuffende start på året, der muligvis kan forklares med at han blev far i marts. Missede cuttet i både Masters og US Open, men er senest blevet nr. 12 i BMW International Open og nr. 8 i HNA Open de France. Tabte omspil til Padraig Harrington, da The Open senest blev spillet på Carnoustie i 2007. Det er én af hans ti top-10 placeringer i The Open, hvor han blev nr. 37 i 2017 men før det nr. 5 i 2016, nr. 6 i 2015 og nr. 2 i 2014.

Tiger Woods (Top-10 til odds 3)
Tiger har ikke haft en top-10 placering i en major siden han blev nr. 6 i The Open 2013. Grundet skader har han dog også kun spillet 9 majors siden da. Efter sin skadespause har Tiger haft tre top-10 placeringer på PGA Tour i år inkl. senest en 4. plads i Quicken Loans National. Tiger er tilbage, og med sine evner og erfaring tror jeg han vil spille med om sejren og få en top-10 placering på Carnoustie.

Thorbjørn Olesen (Top-20 til odds 5,5)
En 9. plads i The Open 2012 er den eneste top-60 placering for Thorbjørn i de seks udgaver af The Open han har deltagert i. Vandt Alfred Dunhill Links Championship 2015, hvor Carnoustie er én af de tre baner, hvilket dog var under helt andre betingelser i efteråret. Siden sejren i Italien Open er Thorbjørn blevet nr. 2 i BMW International Open og nr. 2 i Irish Open, men han har også misset cuttet i US Open og HNA Open de France. Jeg tror på en top-20 placering.

Nicolai Højgaard (Bedste amatør til odds 2,75)
EM vinderen Nicolai Højgaard er sammen med Jovan Rebula favorit til at blive bedst af de fire amatører i feltet. Bedste amatør får Silver Medal, men det kræver dog, at man klarer cuttet. Har spillet mange turneringer på det seneste, men den 17-årige Gyttegård spiller ser ud til at tage det roligt og optimistisk, selvom det bliver svært blot at klare cuttet.


Sidste uges resultat

Der laves løbende statistik for hvordan det går, og i det regnskab spilles 100 kr. på hvert resultat.

Der spilles dog ikke nødvendigvis i den virkelige verden, så dette er blot for at følge udviklingen.

Aberdeen Standard Investments Scottish Open
  • Russell Knox (Vinder til odds 22) – Nr. 49
  • Tyrrel Hatton (Vinder til odds 20) – Nr. 9
  • Ryan Fox (Vinder til odds 50) – Nr. 6
  • Matt Kuchar (Top-5 til odds 5,2) – MC
John Deere Classic
  • Zach Johnson (Vinder til odds 12) – Nr. 16
  • Kyle Stanley (Vinder til odds 25) – MC
  • Wesley Bryan (Vinder til odds 40) – MC
  • Dylan Meyer (Top-20 til odds 6,2) – Nr. 43

Med 8 væddemål på hver 100 kr. var den samlede indsats 800 kr. dvs. et underskud på 800 kr.

År til dato:

Indsats: 18.900 kr.
Gevinst: 12.254 kr.
Samlet: – 6.646 kr.


Vindere i 2018

Nedenfor ses de uger / turneringer, hvor vi har haft en vinder på ugens liste. Dertil kommer gevinster fra top-5/10 mv.

Uge 2: EurAsia Cup
Team Europe (Vinder til odds 1,26) = 126 kr.

Uge 8: The Honda Classic
Justin Thomas (Vinder til odds 12) = 1.200 kr.

Uge 9: Tshwane Open
George Coetzee (Vinder til odds 11,5) = 1.150 kr.

Uge 9: WGC – Mexico Championship
Phil Mickelson (Vinder til odds 38) = 3.800 kr.

Uge 15: Open de España
Jon Rahm (Vinder til odds 4,9) = 490 kr.

Uge 27: Dubai Duty Free Irish Open hosted by the Rory Foundation
Russell Knox (Vinder til odds 26) = 2.600 kr.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Verdensranglisterne, 15. april 2024

Scottie Scheffler udbyggede sin føring som verdens bedste med sin anden Masters sejr på tre år. Og Ludvig Åberg er nu helt fremme på...

Nanna og Emily er med i årets første LPGA major i Texas

Efter Masters i sidste uge er det nu kvinderne på LPGA, som spiller deres første af fem majors i denne uge. Nanna Koerstz Madsen...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk