BettingBetting tips, uge 25 2018

Betting tips, uge 25 2018

Thorbjørn Olesen, Lucas Bjerregaard, Søren Kjeldsen, Lasse Jensen, Thomas Bjørn, Jeff Winther og Anders Hansen er de syv danskere i BMW International Open på Golf Club Gut Lärchenhof nord for Köln.

De seneste år er turneringen skiftevis blevet spillet på GC München Eichenried, hvor Andres Romero vandt sidste år, mens Henrik Stenson vandt på Gut Lärchenhof i 2016. Tommy Fleetwood og Sergio Garcia er blandt deltagerne.

På PGA Tour er Jordan Spieth forsvarende mester i Travelers Championship, hvor der er et meget stærkt felt med bl.a. Justin Thomas, Jordan Spieth, Rory McIlroy, Patrick Reed og Bubba Watson.

Nedenfor ugens bud på spillere der kan spille med om sejren.


BMW International Open

Tommy Fleetwood (Vinder til odds 8,6)
Spillede overbevisende med sin andenplads i US Open, og selvom det krævede mange kræfter efterfulgt af en tur over atlanten, så er han den bedste spiller i feltet. I 2016 missede han cuttet i Gut Lärchenhof, mens han blev nr. 6 på Eichenried sidste år.

Lucas Bjerregaard (Vinder til odds 32)
Efter en 6. plads i Kina, en 5. plads på Sicilien og en 3. plads i BMW PGA Championship blev han senest nr. 71 i Italian Open. Nu har han haft et par ugers sikkert tiltrængt pause, så han er på ugens liste selvom han har misset cuttet de to gange han har spillet turneringen i Köln.

Andy Sullivan (Vinder til odds 21)
Efter en lidt dårlig periode har Andy Sullivan haft tre top-10 placeringer i sine seneste fire turneringer med en 5. plads i Italian Open, en 3. plads i Rocco Forte Sicilian Open og en 7. plads i Trophee Hassan II. Har dog ikke vundet siden sine tre Europa Tour sejre i 2015, som var medvirkende til at han spillede Ryder Cup 2016.

Thorbjørn Olesen (Top-5 til odds 6,8)
Missede cuttet i US Open, men det på en helt anden type bane end Gut Lärchenhof. Thorbjørn blev nr. 2 i -14 da BMW International Open senest blev spillet på banen i 2016, hvor han sluttede tre slag efter vinderen Henrik Stenson, og med sin seneste form er han et godt bud på en top-5 placering, selvom stabilitet ikke just er Thorbjørns kendetegn.


Travelers Championship

Patrick Reed (Vinder til odds 24)
Siden sejren i Masters har Patrick Reed haft to top-10 placeringer i fire turneringer inklusiv en 4. plads i US Open. Blev nr. 5 i Travelers Championship sidste år og nr. 11 i 2016, hvor han slet ikke havde samme formkurve som nu.

Daniel Berger (Vinder til odds 38)
Berger var på en delt førsteplads i US Open inden finalerunden, men faldt tilbage til en 6. plads. Formen er der således, og med en 5. plads i Travelers Championship 2016 og en 2. plads sidste år, så er han et godt bud på en vinder.

Paul Casey (Vinder til odds 24 og top-5 til odds 5)
Paul Casey er ofte med i toppen af leaderboardet, hvilket han også har været i Travelers Championship med en 5. plads sidste år, en 17. plads i 2016 og en 2. plads i 2015. Har kun vundet to PGA Tour turneringer og senest Valspar Championship i marts, så vi tager ham også til top-5.


Sidste uges resultat

Der laves løbende statistik for hvordan det går, og i det regnskab spilles 100 kr. på hvert resultat.

Der spilles dog ikke nødvendigvis i den virkelige verden, så dette er blot for at følge udviklingen.

US Open
  • Justin Rose (Vinder til odds 15,5 og top-5 til odds 4,6) – Nr. 10
  • Jason Day (Vinder til odds 18,5) – MC
  • Rickie Fowler (Vinder til odds 21) – Nr. 20
  • Henrik Stenson (Top-10 til odds 4) – Nr. 6 = 400 kr.
  • Tommy Fleetwood (Top-20 til odds 2,88) – Nr. 2 = 288 kr.

Med 6 væddemål på hver 100 kr. var den samlede indsats 600 kr. dvs. et overskud på 88 kr.

År til dato:

Indsats: 15.600 kr.
Gevinst: 8.234 kr.
Samlet: – 7.366 kr.


Vindere i 2018

Nedenfor ses de uger / turneringer, hvor vi har haft en vinder på ugens liste. Dertil kommer gevinster fra top-5/10 mv.

Uge 2: EurAsia Cup
Team Europe (Vinder til odds 1,26) = 126 kr.

Uge 8: The Honda Classic
Justin Thomas (Vinder til odds 12) = 1.200 kr.

Uge 9: Tshwane Open
George Coetzee (Vinder til odds 11,5) = 1.150 kr.

Uge 9: WGC – Mexico Championship
Phil Mickelson (Vinder til odds 38) = 3.800 kr.

Uge 15: Open de España
Jon Rahm (Vinder til odds 4,9) = 490 kr.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se en række forrygende slag fra sponsortelte på PGA Tour

PGA Tour har samlet nogle af de bedste slag fra sponsortelte under turneringer. Indimellem slår spillerne så skæve slag, at deres bold ligger i sponsortelte,...

Dansk trio i par-turnering på PGA Tour

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen og Thorbjørn Olesen med Matt Wallace i PGA Tour holdturneringen Zurich Classic of New Orleans. Selvom der spilles...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk