BettingBetting tips, uge 17 2016

Betting tips, uge 17 2016

Fire danskere er med i Volvo China Open på Topwin Golf & CC, der ser ud til at blive et spændende bekendtskab. Turneringen flyttes rundt i Kina, og det er første gang at den Ian Woosnam designede bane er vært for en Europa Tour turnering.

Ashun Wu er forsvarende mester, mens Alexander Levy vandt for to år siden, hvilket dog var på andre baner.

Justin Rose er forsvarende mester i Zurich Classic of New Orleans, der spilles på TPC of Louisiana. Jason Day og Rickie Fowler er også blandt deltagerne.

Nedenfor ses ugens bud på en vinder. Ud for spilleren ses først vinderodds, og dernæst odds for at spilleren slutter som nr. 1 – 5 i turneringen.


Volvo China Open

Joost Luiten – (Odds 11/ 3,75)
Var også på listen i sidste uge, og han skuffede ikke med en andenplads i Shenzhen International. Blev også nr. 2 i Open de España ugen før det, så han er i forrygende form.

Alexander Levy – (Odds 19/ 5,1)
Vandt i 2014 og blev nr. 3 sidste år, men på andre baner. Har således gjort det godt i Kina flere gange. Han har også vist god form på det seneste med en 14. plads på Valderrama og en 4. plads i sidste uge.

Dean Burmester – (Odds 55/ 12)
Langtslående Burmester vandt Chase to Investec Cup ranglisten på den sydafrikanske Sunshine Tour. Har ikke spillet meget på Europa Touren i denne sæson, hvor han har tre top-11 placeringer i fire turneringer. Senest blev han nr. 4 i Tshwane Open i februar.


Zurich Classic of New Orleans

Justin Rose – (Odds 9,8/ 2,84)
Rose har ikke spillet siden han blev nr. 10 i Masters, hvilket var hans tredje top-10 placering i år. Han kommer således tilbage efter en pause, men det kan være en fordel.

Billy Horschel – (Odds 20 / 5,5)
Vandt turneringen i 2013, og viste god form i Valero Texas Open, hvor han blev nr. 4. Har haft seks top-25 placeringer i år, hvoraf de tre har været i top-10.

Ricky Barnes  – (Odds 150/ 26)
Kom tæt på sin første PGA Tour sejr i sidste uge, hvor han førte med et enkelt slag inden finalerunden. Efter en runde i +2 måtte han nøjes med en delt 4. plads, mens han blev nr. 9 i RBC Heritage for to uger siden. Det ligner endnu en topplacering i denne uge, og der er meget gode odds for en top-5 placering.


Sidste uges resultat

Der laves løbende statistik for hvordan det går, og i det regnskab spilles kr. 100,- på hvert resultat. Der spilles dog ikke nødvendigvis i den virkelige verden, så dette er blot for at følge udviklingen.

Shenzhen International

  • Lucas Bjerregaard – (Odds 50/ 12,5) – MC
  • Joost Luiten – (Odds 19/ 4,7) – Nr. 2 = kr. 470
  • Peter Uihlein – (Odds 30 / 8) – MC

Valero Texas Open

  • Zach Johnson – (Odds 24/ 6,2) – Nr. 29
  • J.B. Holmes  – (Odds 27 / 7) – Nr. 13
  • Bryson DeChambeau – (Odds 29 / 7,8) – MC

Med 12 bets på hver kr. 100 var den samlede indsats kr. 1.200 dvs. et underskud på kr. 730.

År til dato:

Indsats: kr. 17.000,-
Gevinst: kr. 32.966,-
Samlet: + kr. 15.966,-

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Rasmus Broholt Lind må nøjes med dårlig Pro Golf Tour kategori

Det lykkedes ikke for Rasmus Broholt Lind at sikre sig et fuldt kort til den tyske Pro Golf Tour, hvor der de seneste dage...

Herrer: Penge- og pointranglister, 7. oktober 2024

Tyrrell Hatton vandt Alfred Dunhill Links Championship på DP World Tour, hvor Rasmus Neergaard-Petersen blev nr. 4, og Thorbjørn Olesen vandt Pro-Am turneringen. Nicolas...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk